Etiopien lever i en skrøbelige forandring
Skyskrabere skyder op overalt i hovedstaden i Addis Ababa, og det samme gør caféer og restauranter. Men Etiopien er fortsat plaget af etniske konflikter, og mange mennesker er blevet dræbt
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, modtog den 10. december 2019 Nobels Fredspris. Et rygstød fra det internationale samfund for hans bidrag til fred på Afrikas Horn. Men et kig i krystalkuglen understreger vigtigheden af, at Abiy begynder at rette blikket mere indad, hvor etniske konflikter risikerer at underminere hans demokratiske reformdagsorden.
Addis Ababa, hovedstaden i Etiopien, er et godt billede på landets udvikling. Skyskrabere skyder op overalt, det samme gør caféer og restauranter. Etiopien var under tidligere regimer relativt lukket, men efter Abiy kom til magten i april 2018, har det bjergrige land med 110 millioner indbyggere åbnet sig mere op for omverdenen. De unge trives i de nye techmiljøer, der kodes og laves droner, der er moderigtige huller i cowboybukserne og moderne sneakers i alle regnbuens farver.
Etiopien er en nation af maratonløbene, og landet står ikke stille. Der er et spædt håb om fred og demokrati.
Men Addis er også udtryk for de kontraster, som fortsat tegner Etiopien. Køer og får i gaderne, fattige og forældreløse gadebørn, rækker af folk, der sover under pap i tunnelerne, trafikkaos og den allestedsnærværende forurening, der svier i øjnene og kradser i næsen. Det vidner om, at der er langt igen.
Etiopien er plaget af etniske konflikter, og mange mennesker er blevet dræbt – også efter Abiy indtog regeringskontorerne. Hans politiske projekt – Medemer, som betyder fællesskab og harmoni på hovedsproget Amharisk – er stadig en idé på et stykke papir. Etniske konflikter forsvinder ikke over natten. De har martret Etiopien i årtier. De unge er samtidig utålmodige efter forandringer og særligt job. 70 pct. af Etiopiens befolkning er under 30 år, og der kommer årligt to millioner unge ud på arbejdsmarkedet. En kæmpe opgave, som vanskeligt løses på kort sigt.
2020 er valgår i Etiopien, og det bliver skelsættende. Etniske konflikter vurderes i øjeblikket at have fordrevet halvanden million mennesker. De bor i nødtørftige lejre og tør ikke vende hjem af frygt for deres liv. Klimaforandringerne sætter også deres tydelige præg. Tørke og hungersnød har i dag fordrevet en halv million mennesker. Valghandlingen bliver i sig selv en massiv opgave for den nye valgkommission, som ledes af en tidligere kvindelig politisk fange og menneskerettighedsforkæmper. De to millioner internt fordrevne gør kun opgaven endnu vanskeligere.
Den anden halvdel af Abiys reformteam er den kvindelige præsident, Sahle-Work Zewde. Om end præsidentposten er mere ceremoniel, har den drevne tidligere FN-diplomat sat et markant præg på Etiopiens kamp for kvinders rettigheder. Hendes mission er kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og flere kvinder i ledelse. Kvindeliv i Etiopien kan være ubarmhjertigt med omskæring og voldtægter. Halvdelen af Abiys ministerhold er kvinder, og kvinder har indtaget centrale poster i samfundet. Men også her er der lang vej igen.
Etiopien er en nation af maratonløbene, og landet står ikke stille. Der er et spædt håb om fred og demokrati. Men der er faldgruber, og landet er skrøbeligt. 2020 bliver afgørende.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.