Flere psykisk syge er hjemløse, og samtidig fylder misbrug en temmelig stor del i deres hverdag

For en del år siden holdt jeg oplæg for en række nye psykiatere på Bispebjerg Hospital. Jeg var inviteret til at tale om hjemløse og hjemløseområdet. I forbindelse med oplægget fik jeg sagt, at de virkelig psykisk syge ikke var på de psykiatriske afdelinger, men at de var udenfor, nemlig på gaden og på herberger. ​

Blandt de tilhørende psykiatere var der en vis skepsis over for mit udsagn. Men efterfølgende blev jeg understøttet i mit udsagn af overlæge i psykiatri, Merete Nordentoft, som var til stede, og som blandt meget andet har forsket i hjemløse psykisk syge.

Der er selvfølgelig mange virkelig psykisk syge på de psykiatriske afdelinger, men der er også rigtig mange udenfor. Den detalje er vigtigt at huske på, når der afsættes 600 millioner til psykiatrien, som der er blevet i den nu afsluttede finanslov.

Alle, der har berøring med psykiatrien, kan kun være positive og glade over denne øgede bevilling. Men i den sammenhæng falder mine tanker på de mange mennesker, som er psykisk syge, og som befinder sig uden for de psykiatriske afdelinger.​

Gennem mit arbejdsliv har jeg mødt mange hjemløse, som netop ikke rammer de psykiatriske afdelinger eller ligefrem bliver smidt ud af en psykiatrisk afdeling. Det kan f.eks. være på grund af misbrug eller overbelægning. I branchen er der et almindelig kendt begreb, som hedder fredagsudskrivninger. Det er udskrivninger, som er mindre fagligt begrundet, men handler om, at der skal være plads til weekendens nye patienter.

Af den sidste hjemløsetælling – udarbejdet af Lars Benjaminsen fra Vive – fremgår det, at 56 pct. af de hjemløse mænd er psykisk syge, mens tallet blandt hjemløse kvinder er på 66 pct. Det tal er en markant stigning siden den første hjemløsetælling i 2009. Dengang lå procenterne på henholdsvis 37 og 39 pct.​

Værd at bemærke er også, at af de hjemløse, som lever på gaden, er det 64 pct., der er psykisk syge. Her skal man samtidig huske på, at selv om tællingen viste en stagnation i hjemløsheden, var der faktisk en pæn stigning i de mennesker, som lever på gaden – fremfor f.eks. på bosteder eller på herberger.

Sidst, men ikke mindst, viste tællingen, at omkring 38 pct. af alle hjemløse havde både en psykisk sygdom og et misbrug. Mennesker, som lever på gaden eller bor på et herberg, lever altså ikke blot et hårdt, men også et svært liv. Et liv, som ofte er betydeligt kortere end gennemsnitslevealderen i Danmark

Lars Benjaminsens undersøgelser viser desuden to tendenser blandt psykisk syge, nemlig at flere psykisk syge er hjemløse, og at misbrug fylder en temmelig stor del i deres hverdag både hvad angår mere klassiske rusmidler såsom øl og hash, men også mere potente og psykosefremkaldende rusmidler som f.eks. kokain. ​

Hertil skal det tilføjes, at hashen gennem de senere år er blevet markant stærkere og måske ikke længere er det milde rekreative rusmiddel, som det var for bare 25 år siden.

For at opsummere kan man sige, at en indsats for psykisk syge altså ikke kun skal være en indsats, som foregår inden for behandlingspsykiatrien – men også udenfor. ​

Der skal tænkes en social dimension ind i arbejdet med psykisk syge mennesker, således at indsatserne og penge også omfatter dem, som ikke umiddelbart har mulighed for at komme tilbage i bolig, komme i behandling eller få en basal omsorg.

Ud over at styrke de akutte afdelinger og den akutte indsats, skal der også være en social indsats og f.eks. et botilbud, som gør det muligt for psykisk syge hjemløse at få hjælp til at få hverdagen til at fungere. Og gerne derude, hvor livet leves – nemlig uden for psykiatrien.