Urørte skove vil belaste klimaet med meget store mængder CO2

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skovens træer er rigtig gode til at optage og lagre luftens indhold af CO₂. Verdens skove har gennem tiden optaget meget af den mængde CO₂, som blev udledt, da anvendelsen af fossile brændstoffer tog fart ved industrialiseringen og frem til i dag. Uden skovene ville luftens indhold af CO₂ være betydeligt højere.

Når træerne vokser, lagres CO₂ i stamme og grene som kulstof. Granskove optager og lagrer mest CO₂, nemlig 15 tons pr. ha og år, løvtræer lidt mindre , 9,9 tons. Et vægtet gennemsnit efter løv og granskovsarealet giver en optagelse på 13 tons CO₂ pr. ha og år for de danske skove.

Med et samlet skovareal i Danmark på 625.000 ha optager de danske skove årligt: 13 tons x 625.000 ha = 8,1 millioner tons CO₂ (Kilde: Videntjenesten KU, Danmarks statistik).

I en normal skov fældes en del af træerne med jævne mellemrum for at give plads til nye træer, skoven tyndes, og træet sælges til savværket, som saver træet til tømmer og planker. Træet benyttes til byggeri, møbler m.v. og erstatter andre materialer.

Træ og CO₂ lagres i mange år, genanvendes måske for til sidst at ende som biobrændsel i et kraftvarmeværk sammen med træflis, der bliver produceret i skoven af affaldstræ. Ved afbrænding erstatter træet kul, et fossilt brændstof, og tæller derfor positivt på CO₂-regnskabet. Skoven vokser efter tynding videre med samme tilvækst og optag af CO₂.

I en urørt skov vil træerne ikke blive fældet, men efterlades, som navnet hentyder, urørt til forrådnelse. Ved forrådnelsen vil den lagrede CO₂ fra træerne frigives og belaste klimaet. Der går selvfølgelig nogle år, før træet dør og rådner, men med tiden vil der opstå en ligevægt mellem skovens optag og udledning af CO₂.

Det er selvfølgelig svært at forholde sig til de store tal, men skal vi ikke forsøge at sammenligne med noget, vi alle kender til, biler. En mellemklassebil udleder 120 g CO₂ pr. km ved 15.000 km kørsel hvert år. 15.000 km a 0,120 g = 1.800 kg CO₂ eller 1,8 tons. Skovenes optag og lagring af CO₂ svarer hvert år til 8.100.000/1,8 = 4,5 millioner bilers årlige udledning. Det er altså mere end den samlede danske personbilpark, der ligger på ca. 2,5 millioner biler. (Kilde: Økolariet)

Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer har foreslået at udlægge de danske statsskove som urørte skove. Planen er under drøftelse for at øge biodiversiteten og stoppe truede arters tilbagegang, og det er selvfølgelig en fornuftig gennemgang af muligheder.

Vedtages planen vil træet ende med at rådne fra de 106.000 ha, som statens skove dækker, og 1,4 millioner tons CO₂ vil frigives og belaste miljøet hvert år. Omregnet til personbilers udledning, 765.000 biler årligt. Hvad skal vi så gøre i skovene for at leve op til mål for biodiversitet?

For det første skal vi plante mere skov på landbrugsjord, for mere skov giver mulighed for mere biodiversitet. En ny skov optager både CO₂ i træerne, men også under jorden i rødder og humuslag. Efter mange år med skov opstår der en ligevægt i optaget under jorden.

Skovene skal drives bæredygtigt, i statens skove kalder man det naturnært, og planerne for naturnær skovdrift blev allerede indført i 2005.

Naturnær skovdrift bygger på driftsformer med flere træarter, der understøtter hinanden, naturlig foryngelse, stabile og vedvarige skove og indeholder alle de elementer, som forskerne efterspørger i de danske skove, for at tilstanden er optimal, også angående f.eks døde træer.

Problemet er blot, at døde træer skal være store træer, for at de er betydende for visse specifikke arter. Det tager tid, og det er svært for os mennesker at vente på, det skal helst ske her og nu.

Der findes kun meget lidt skov i Danmark, der er rigtig gammel. For 200 år siden var der kun 2 pct. kratlignende skov tilbage. Skovloven med fredsskovspligten fik sat en stopper for skovrydningen, og siden er skovarealet steget støt. Det er måske kernen i problemet med de truede arter, der specielt er tilknyttet gammel skov og meget store døde træer.

Forskerne mener nu, at 35 kubikmeter døde træer pr. ha vil være optimalt, det er kun 5-8 pct. af det skoven vokser i det, som forstfolkene kalder en omdrift, altså fra træerne er små, til de er størst. Det vil derfor være uforsvarligt at ofre hele skoven for at opfylde dette mål.

Det vil også være uforsvarligt at ofre de 6 mia. kr., som træværdien udgør i de danske statsskove, samt alle de gode og sunde arbejdspladser, der er derude, ofte i den ”gyldne banan”.

Træ er et godt og bæredygtigt materiale, og vi skal fortsat bruge træ i Danmark. Vi importerer i dag to tredjedele af den mængde træ, vi forbruger. Hvis vore egne skove er urørte, skal vi bede vore nabolande om at fælde mere træ til os og herefter transportere det hjem med yderligere klimabelastning.

En beslutning om at udpege de danske statsskove som urørte skove vil derfor være et syvmileskridt i den forkerte retning mod at opfylde målsætningen om at reducere klimabelastningen samt et tab af såvel arbejdspladser som tab af store værdier i form af Danmarks arvesølv, statens skove.