Danskerne står i første række, når det gælder en tårnhøj opbakning til EU’s handelspolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danskerne er hverken globaliseringsforskrækkede eller fodslæbende, når det gælder handelspolitikken. Det viser en ny opinionsundersøgelse, som Eurobarometer har gennemført i alle EU’s medlemslande. Den danske befolkning er – sammen med befolkningerne i de andre nordiske lande og Holland – blandt de mest positive over for international handel.

Hele 78 pct. af danskerne er positive. Det er 17 procentpoint flere end i 2010, hvor 61 pct. af danskerne angav, at de var positive. Samtidig anser et stort flertal på 81 pct. det som en fordel, at Danmarks handelsinteresser varetages gennem EU, fremfor at vi selv skulle bokse med f.eks. USA og Kina i det globale handelspolitiske spil.

Samlet for EU er 60 pct. positive over for international handel, hvilket er 16 procentpoint højere end i 2010. Den stigende opbakning i Danmark er altså en del af en bredere tendens, hvor opbakningen til den internationale handel er steget ganske markant i langt de fleste EU-lande.

Det er faktisk kun på Cypern og i Grækenland, at opbakningen er gået tilbage. Italien er stadig bundskraberen med kun 35 pct. opbakning – hvilket dog er 4 procentpoint over niveauet i 2010.

Det mere positive syn på EU’s handelspolitik er givet et resultat af, at EU de seneste år har indgået en række nye frihandelsaftaler med positiv effekt på bl.a. eksport, vækst og beskæftigelse. Det kan faktisk mærkes i industrien og ude i virksomhederne, hvor der kommer flere ordrer fra f.eks. Canada, Japan og Sydkorea.

Samtidig omfatter de nye aftaler bedre beskyttelse og sikring af arbejdere, ret til faglig organisering, respekt for fundamentale menneskerettigheder og i stigende grad også beskyttelse af miljøet. Endelig har kommissionen erkendt, at aftalerne skal udarbejdes i en mere åben dialog – både med erhvervslivets repræsentanter, fagforeninger og civilsamfund.

Et flertal i alle EU-landene mener, at samhandel er godt for forbrugerne i form af større vareudvalg og billigere produkter. For danskere er det dog særligt øget økonomisk vækst og beskæftigelse, der tæller positivt, og så ønsker mange, at EU’s handelspolitik styrker miljø og klima og tager hensyn til udviklingslandene.

Vi ved godt, at Danmark er en lille og åben økonomi, som har brug for at kunne afsætte varer og serviceydelser under optimale forhold og med gennemskuelige regler, som bliver overholdt – også af de store spillere. Derfor er EU central. Det er nemlig herigennem, at vi som et lille land får indflydelse på de globale spilleregler for handel, så vi ikke trynes af megaøkonomier i øst og vest.

En anden grund til den massive handelsoptimisme i Danmark er givet traditionen for en åben dialog om handelspolitikken, senest har den danske udenrigsminister netop oprettet et bredt sammensat “Forum for fair og bæredygtig handelspolitik”.

Det er også væsentligt, at de nordiske velfærdssamfund på den ene side har været gode til at udnytte fordelene – og på den anden side afbøde de negative virkninger, som øget global samhandel og arbejdsdeling kan medføre. Sjældent er det samhandlen i sig selv, der skaber globaliseringsangst, men derimod mangel på nationale politikker, som kan afbøde de negative effekter af globaliseringen.

Handelsmodstanden er mest udpræget blandt de lavest uddannede og de ældre. Det er klart disse grupper, som føler sig mest udsatte over for de samfundsændringer, som globaliseringen kan medføre i form af udflytning og nedlæggelse af lavtlønnede arbejdspladser.

Her spiller det nordiske velfærdssamfund og den danske model en helt afgørende rolle som en buffer, der sørger for, at gevinsterne kommer så mange som muligt til gode, og at øget international samhandel ikke bliver til et ræs mod bunden og øget ulighed, men bidrager bredt til vores velstand. Det er helt afgørende, at den linje videreføres i Danmark såvel som i resten af EU-landene, hvis den folkelige opbakning skal fastholdes på det høje niveau, som den nye undersøgelse viser.