Femern Bælt-forbindelsen kan blive en ny Storebælt-succes
Den faste forbindelse over Storebælt har bundet Danmark sammen på en måde, som ingen havde forestillet sig, og som kun få havde turdet håbe på.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden bragte JP et debatindlæg af civilingeniør Knud Erik Andersen, tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet.
Han stillede sig overordentligt kritisk over for trafikprognoserne for den kommende Femern Bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, hvor han mener, at trafikgrundlaget er overvurderet med »mange hundrede procent«.
Vi deler i sagens natur ikke kritikken.
Femern-projektet hviler på solide beregninger, som har været diskuteret af mange omgange. Samtidig har erfaringer fra forbindelserne over både Storebælt og Øresund vist, at de konservative estimater fra indledende projektfaser ofte overhales af virkeligheden.
Muligheden for at kunne pendle mellem vores to lande uden at være afhængige af færgernes afgangstider åbner også for, at vi i langt højere grad vil se arbejdstagere søge job på kryds og tværs af grænsen. Det skaber vækst og arbejdspladser.
Men det er også vigtigt at påpege, at vi altså ikke laver en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland ud fra et snævert ønske om at øge trafikken mellem vores to lande.
Selv i det usandsynlige tilfælde, hvor prognoserne viser sig at ramme en smule forbi, så er meget stadig vundet ved en fast forbindelse.
Store dele af den godstransport, som i dag finder sted mellem Skandinavien og Centraleuropa kan potentielt set rykkes fra lastbiler og over i godstog, når først forbindelsen er på plads.
Desuden vil den kortere rejsetid mellem København og Hamborg over landjorden med både tog og bil også give flere et incitament til at droppe flyet.
Det er til enorm gavn for klimaet.
Danske virksomheder generelt og særligt på Sydsjælland og Lolland vil også kunne nyde godt af den forbedrede tilgængelighed ved at få langt bedre muligheder for at eksportere deres varer til Tyskland.
Muligheden for at kunne pendle mellem vores to lande uden at være afhængige af færgernes afgangstider åbner også for, at vi i langt højere grad vil se arbejdstagere søge job på kryds og tværs af grænsen.
Det skaber vækst og arbejdspladser.
Men Femern Bælt-forbindelsen vil også bidrage til at udfordre det lidt kedelige postulat om, at at Lolland og de omkringliggende kommuner skulle være “udkant” – for med en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland har vi gode muligheder for at tiltrække virksomheder, investeringer og nye borgere.
Selvfølgelig skal trafikprognoserne for store infrastrukturprojekter gerne holde stik. Det regner vi sådan set også med, at Femern Bælt-forbindelsen kommer til.
Men forbindelsen mellem Danmark og Tyskland handler altså om mere end trafiktællinger og tal i et regneark. Den handler nemlig også om at gavne klimaet, styrke væksten, skabe arbejdspladser og bidrage til lokalområdet.
Der vil altid være skepsis og uenighed om projekter i denne størrelsesorden. I 1980’erne organiserede mere end 15.000 østfynboer og vestsjællændere sig i Landsforeningen mod Storebæltsbroen, men i dag er broen vel en af de mest populære investeringer i infrastruktur nogensinde.
Den bandt Danmark sammen på en måde, som ingen havde forestillet sig, og som kun få havde turdet håbe på.
På samme måde vil Femern Bælt-forbindelse kunne åbne vores øjne for uanede muligheder og blive vor tids Storebæltsbro.
Det er værd at huske, når modstanderne forsøger at skyde projektet ned.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.