I tobaksforbuddets Danmark må man drikke sig ihjel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Min hustru og jeg overværer ofte retssager og også mange sager, hvor der indgår vold. Aldrig har vi overværet en sag, hvor der ikke i volden var tilknyttet alkohol eller stoffer. Vi har til gode at opleve én, hvor den voldsudøvede røg for mange cigaretter.

Når jeg køber min tobak, skaffer medarbejderen i supermarkedet mig den på mirakuløs frem bag et sort tæppe. I mellemtiden kan jeg hvile øjnene på metervis af rækker med spiritus med mange gode tilbud!

Nu nærmer juletiden sig, og de unge og gamle kan brække sig foran cafeer, og mange kan se frem til udpumpning, og mange kørende branderter bliver stoppet af ordensmagten. Julens hygge giver mange øretæver i de små hjem, når spritten går ind. Mange børn græder sig i søvn, og krisecentre er fyldte.

Aldrig har man hørt om tvangsfjernelser eller ordensmagtens indblanding, fordi der blevet røget for mange cigaretter.

Når hertil lægges, at sundhedsudgifterne til alkoholrelaterede sygdomme er væsentlig større end udgifterne til tobaksskader, er det svært at forstå en hetz mod tobak, der langt overstiger fornuften.

Hvis man som jeg har deltaget på festivaler, været til introfester, gennemført rusfester og polterabender for ikke at nævne julefrokoster, vil man kunne erindre, at mange engangsknald fortrydes, mange skænderier var voldsomme og meningsløse. Samvittighedsnag, tømmermænd og abstinenserne er helt urimelige – alt sammen på grund af alkoholens glæder.

Igen i år vil der i aviser og ugeblade være opskrifter på, hvordan man forsøger at mindske tømmermændene. Hvad er det for en kultur? Det er en kultur, hvor vi ikke kan klare for meget nærhed, hvis vi er ædru. Her kunne man sagtens få den tanke, at hvis alkohol kom til landet nu, ville det øjeblikkelig blive forbudt.

Ingen har nogensinde fået røvfuld, fordi jeg tænder min pibe, ingen børn er tvangsfjernet, fordi moderen ryger for mange cigaretter, og ingen er trafikdræbte, fordi føreren har for meget nikotin i blodet. Er det ikke sådan, at man stigmatiserer rygere for at flytte fokus bort fra et helt umådeholdent drikkeri her til lands? Hvem har dog opfundet udtrykket ”pinligt ædru”?

Ovenstående er kun en kommentar for at nuancere debatten og ikke imod, at folk drikker sig en skid på — det må de sådan set selv om, bare de kan styre deres brandert. Jeg dør nok ikke af lungecancer, men bliver snarere kørt ned i midterrabatten, når jeg forsøger at tænde piben.