Cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse er alvorligt på vildspor

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP i sidste weekend kunne man læse historien om en 38-årig kvinde, der af egen læge henvises til hospital i kræftpakkeforløb på begrundet mistanke om brystkræft med en relativt stor knude i hendes ene bryst.

Hospitalet vælger at tage den stakkels kvinde ud af kræftpakken, fordi de mener, at egen læge har begået en undladelsesfejl ved ikke at beskrive knudens konsistens som hård. Hele forløbet forplumres herefter.

Ifølge Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkirurgi på Rigshospitalet, var det i orden, at sygehuset afviste den første henvisning til et kræftpakkeforløb, fordi patientens læge ikke havde skrevet, at knuden var hård og dermed ikke havde argumenteret for, hvorfor lægen mistænkte det for at være kræft og ikke en godartet knude.

Jeg håber oprigtigt, at Niels Kroman er fejlciteret i denne sammenhæng. Jeg håber i hvert fald ikke, at dette synspunkt er Kræftens Bekæmpelses officielle holdning.

Ingen patienter skal tages ud af en kræftpakke eller nedprioriteres, fordi en anden læge mener, at der mangler noget i henvisningen, altså er fejl i henvisningen. Det ville være at lade sundhedsvæsenets fejl gå ud over patienterne og en helt forkert kurs. Modtagende læge skal selvfølgelig straks fremskaffe de oplysninger, vedkommende mener at mangle for at kunne gøre sit arbejde. Ellers hænger sundhedsvæsenet slet ikke sammen længere.

I den konkrete sag er der imidlertid end ikke begået nogen egentlig fejl, al den stund det ligger implicit i begrebet knude, at konsistensen er hård, og at det ikke skal stå eksplicit ifølge de gældende retningslinjer. En blød udfyldning er ikke en knude (læs nudansk ordbog definition af ”knude”).

Selvfølgelig er en knude omtalt i en kræftpakkehenvisnings suspekt for kræft, det er henvisende læges vurdering. Det er under alle omstændigheder ganske urimeligt, hvis den enkelte patient skulle lide under lægers mangel på respekt for hinandens faglige vurderinger eller forskellig brug af det danske sprog.

Kræftpakker starter hos egen læge, ellers går pointen tabt. Det er der, kræftmistanken rejses. Og det er der, der første gang tages hånd om dette sammen med ofte chokerede patienter, som også får at vide, at de heldigvis ikke skal vente længe på yderligere afklaring.

Hvis kræftpakkerne ikke respekteres af modtagende læge på sygehuset, så kan de gøre mere skade end gavn, fordi patienterne ud over angsten for alvorlig kræftsygdom også skal leve med usikkerhed om, hvorvidt de kan få kvalificeret hjælp i sundhedsvæsenet og hvornår.