Skovene er en del af løsningen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Træers optagelse af CO₂ er velkendt. Afbrænding af træ i brændeovne og i kraftværker sender tilsvarende CO₂ tilbage i luften, men udtagningen af træ fra de danske skove til gavntræ og afbrænding svarer kun til to tredjedele af tilvæksten.

Skovene – urørte som dyrkede – gavner altså i CO₂-regnskabet. De dyrkede gavner faktisk mest, da de urørte finder en balance.

Der er imidlertid måske et ekstra plus ved skovdrift: Når et træ fældes, står roden tilbage, og hvad betyder det for CO₂-bindingen i jorden? På kort sigt meget. Vi taler om ca. en tredjedel af træmassen, der står tilbage.

På langt sigt er spørgsmålet, hvor meget kulstof der forbliver i jorden. Hvis svaret er, at en del eller meget kulstof bindes i jorden, må konklusionen være, at der skal ekstra fart på skovdyrkningen, for så får vi oven i hatten en gratis kulstofbinding i jorden.

Jeg har set mange beregninger på CO₂ og skovdrift, men har aldrig set et regnestykke, der talte rødderne med. Jeg har spurgt på læreanstalter, i organisationer og i Naturstyrelsen, men ikke fået et klart svar på trærøddernes betydning for lagring af kulstof i jorden.

I landbruget er der enighed mellem konventionelle og økologiske landmænd: Nedmuldning af plantestof giver ikke bare en mere dyrkbar og medgørlig jord, det gavner også kulstofindholdet i jorden. Hvis de har ret, og det tror jeg, de har, ja, så er trærødder en betydningsfuld kilde til kulstoflagring.

På sigt kan det godt være, at træer skal bruges til meget andet end gavntræ og afbrænding.

Lige om hjørnet lurer fremstilling af tøj og brændstoffer, men indtil videre forbedrer afbrænding af flis fra de danske skove i de danske kraftværker CO₂-regnskabet.