Et meget speget spil på mange planer, da Italien fik en ny regering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er Italiens nye regering resultatet af en international konspiration med Merkel og Macron som hovedaktører? Det er det, der er Matteo Salvinis påstand, når han igen og igen påstår, at regeringsskiftet blev udtænkt i Berlin og Paris.

Imod påstanden kan man indvende, at det var Salvini selv, der startede hele balladen. Det var ham og kun ham, der indledte krisen, da han den 8. august trak støtten til Conte-regeringen. Men sagen er, at historien jo ikke begyndte den 8. august.

Processen hen imod et regeringsskifte kan i hvert fald spores tilbage til tiden efter europaparlamentsvalget den 26. maj. Her havde Femstjernebevægelsen fået forfærdelige bank og var så småt begyndt at se sig om efter nye legekammerater. Femstjernelederne havde erkendt, at Legas omfavnelse var blevet til et kvælertag.

Første step i ”operation nye legekammerater” handlede om at finde en gruppe i EU-Parlamentet, som ville lukke bevægelsens 14 parlamentarikere ind. At stå uden for de politiske gruppedannelser er en katastrofe i EU-Parlamentet. Det betyder tab af penge, sekretærbistand og taletid.

Bevægelsen forsøgte sig med De Grønne og derefter venstrefløjen. Men døren blev smækket i. Vi vil ikke have jeres mandater, var beskeden. I er for utilregnelige og alt for meget i samarbejde med ekstreme kræfter.

Det proeuropæiske establishment havde luret bevægelsens desperation og forstået, at den kunne bruges i kampen mod de nationalistiske kræfter. Men Femstjernebevægelsen skulle levere noget, før man ville lukke dem ind.

Den 3. juli kom så det første gennembrud: Femstjernegruppens EU-parlamentarikere stemte for valget af parlamentets nye formand, den italienske socialdemokrat David Sassoli. Lega stemte imod.

Femstjernebevægelsen fik til gengæld en viceformandspost i parlamentet, en post, bevægelsen snuppede fra Lega. Handlingen var skelsættende. For den betød, at partiet deltog i den europæiske omringning og isolering af den nationalistiske gruppe i parlamentet.

Derefter gik det slag i slag: Den 10. juli offentliggjorde det amerikanske netmedie Buzzfeed en skjult lydoptagelse dateret den 18. oktober 2018 fra et værelse på hotel Metropol i Moskva, som afslørede dybt fortrolige og ulovlige forhandlinger mellem russiske repræsentanter og repræsentanter for Lega.

Men hvorfor blev denne lydoptagelse offentliggjort netop på dette tidspunkt?

Der var jo en klar parallel til den hemmelige videooptagelse, som få måneder tidligere havde fældet Legas søsterparti i Østrig, FPÖ. Hvilken efterretningstjeneste stod bag? Hvis det var CIA, så var ikke bare Berlin og Paris på banen, men også Washington.

Den 16. juli fortsatte Femstjernebevægelsen sit ”forræderi” over for Lega ved at sikre flertallet for den nye formand for EU-Kommissionen, den konservative Ursula von der Leyen.

Den 18. juli leverede den tidligere noget anonyme premierminister Giuseppe Conte en bredside mod Salvini i form af et åbent brev offentliggjort i avisen La Repubblica. Conte anklagede Salvini for at have svækket Italiens interesser i EU ved at have stemt imod Ursula von der Leyen, en kandidat, som Conte selv havde været med til at foreslå.

Forløbet fra den 3. til den 18. juli kan kun have overbevist Salvini om, at en alliance af italienske politikere og kræfter uden for Italien arbejdede målbevidst på at fjerne ham. Hvis han bare fortsatte, ville han lide en langsom kvælningsdød. Så hellere forsøge at vælte hele butikken og håbe på, at Femstjernebevægelsen og socialdemokraterne ikke ville kunne finde sammen.

Men det kunne de, da det først blev alvor.

At Washington spillede med og kan have stået bag den lækkede lydoptagelse, bekræftes af, at Trump den 27. august i forlængelse af G7-topmødet i Biarritz udsendte en tweet, som overraskede de fleste. Han gav her Conte sin fulde opbakning til dannelsen af den nye regering. Indirekte slog han hermed hånden af sin italienske darling, Matteo Salvini.

Så jo, Salvini har rigeligt med materiale til påstanden om, at udlandet spillede med, da populistregeringen faldt i august.