Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Det er ganske enkelt udtryk for sund forretningssans at få flere kvinder på ledelsesgangene

Alt for ofte betragtes diversitet som en del af CSR-indsatsen. Det skal vi væk fra.

Artiklens øverste billede
Det handler om at sikre et dynamisk, progressivt og velstående samfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor alle talenter kommer i spil. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Når vi taler om at fremme kvinders karrierer, handler det ikke kun om at lette vejen til direktionsgangen for den ene halvdel af befolkningen. Det handler også om at få så mange talenter frem som muligt, om at fremme innovation, og om at få det optimale ud af den talentmasse, Danmark råder over.

Derfor er det sørgeligt, at færre end hver sjette direktionsmedlem i Danmark er kvinde. I øjeblikket ligger Danmark på en 95.-plads internationalt målt på kvinder i ledelse.

Hvis vi skal rette op på det, er det helt nødvendigt, at vi ikke bliver ved med at leve i den illusion, at Danmark ligger i ligestillingsførerfeltet. Diversitet er utrolig vigtigt i en moderne og åben økonomi som den danske. Desværre er vi herhjemme ikke så gode til at se værdien i mangfoldighed.

Det handler om at sikre et dynamisk, progressivt og velstående samfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor alle talenter kommer i spil.

Alt for ofte betragtes diversitet som en del af CSR-indsatsen. Det skal vi væk fra. Det er ganske enkelt udtryk for sund forretningssans at få flere kvinder på ledelsesgangene.

Vi er klar over, at det er et langt sejt træk at ændre ved opfattelsen af kvinders og mænds roller. Derfor skal vi sætte ind allerede i børnehaven og skolen og videre til den dag, vi skal vælge uddannelser, bliver forældre og skal have et familieliv til at hænge sammen ved siden af vores karrierer.

I dag har vi en barselsordning, som i praksis systematisk undergraver både kvindernes løn og karrierer, fordi kvinder bruger ordningen langt mere end mænd. Man taler i den forbindelse om ”børnestraffen”, der har negative konsekvenser for kvindens muligheder på længere sigt og blandt andet betyder, at kvinder i højere grad ender i job, som de reelt er overkvalificerede til.

Politikerne bør derfor have en klar og legitim interesse i en ny lovgivning, som sikrer, at perioden med de offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven fordeles langt mere ligeligt mellem forældrene, end tilfældet er i dag.

Vi ved også, at det er kvinderne, der lægger langt flest timer i rengøring, oprydning, madlavning og andre huslige pligter. Derfor skal de praktiske forhold være bedre for kvinder, der vil gøre karriere. Blandt andet skal der være langt bedre muligheder for at få skattefradrag for hjælp derhjemme.

Vores arbejdsmarked er også i den grad kønsopdelt, og vores valg af uddannelser er langt hen ad vejen bestemt ud fra vores køn. Derfor skal uddannelsesstederne blive bedre til at præsentere uddannelserne og det karriereforløb, uddannelsen fører til, på en måde, så det appellerer bedre til det køn, der er underrepræsenteret på uddannelsen.

Og vi skal have langt flere kvindelige rollemodeller på ledelsesgangene, som kan dele deres historier.

Vejen dertil er også at rekruttere flere ledere med andre uddannelsesmæssige baggrunde end de klassiske mandsdominerede inden for økonomi- og ingeniørfagene. Spørgsmålet om at fremme kvinders karrierer handler ikke om politisk overbevisning eller kønspolitisk ståsted.

Det handler om at sikre et dynamisk, progressivt og velstående samfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor alle talenter kommer i spil. Det vil kunne løfte dansk ledelse til nye højder, hvis vi udnytter hele talentpotentialet – men det kræver politisk vilje, og at vi alle sammen tager skyklapperne af og gør op med de blinde vinkler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.