Fortsæt til indhold
Debatindlæg

»Hvis du ikke kan sige noget pænt om andre, så hold din mund«

Inger Margrethe Ballerpens. sygeplejerske, Risskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Anders Fogh Jensen, jeg blev noget harm over din nedladende og arrogante beskrivelse af Jysks varesortiment som værende noget billigt bras. Du er tydeligvis ikke jyde (det kan du jo ikke gøre for), for vi jyder har et ordsprog, der lyder sådan: »Hvis du ikke kan sige noget pænt om andre, så hold din mund«, og det gælder i endnu højere grad, når vi taler om en afdød person. Men det er jo som bekendt aldrig for sent at lære.

Jeg og min familie har handlet hos Jysk i 40 år og har altid været yderst tilfredse med både kvalitet og service. Husk på, at Lars Larsen voksede op under fattige kår, hvor der nok ikke var råd til de tre d’er: dynduner, damaskduge og designermøbler.

Lars Larsen har sikkert ment, at i hans butikker skulle der være noget for enhver pengepung – og det var der. Han havde også forståelse for, at ikke alle har en fed akademikergage. Æret være hans minde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.

Artiklens emner
Jysk