Der er ikke ballade i Venstre – der er krig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med Claus Hjort Frederiksen som general har Lars Løkke Rasmussen samlet og instrueret en hær af trofaste partisoldater og rygklappere til at storme Kristian Jensen, så han ankommer liggende og sønderskudt til partiets landsmøde i november.

Krigens formål er, at Lars Løkke Rasmussen kan genindsætte sig som statsminister, og det skal ske for enhver pris. Også selv om partiets kerneværdier som liberalt, borgerligt parti bliver tilsidesat.

Lars Løkke Rasmussen fisker stemmer horisonten rundt, for et flertal er jo et flertal. Venstre vil være Danmarks største parti, og Lars Løkke Rasmussen vil have Lars Løkke Rasmussen som statsminister. For enhver pris.

Al krig er brutal, og angrebsmidlerne bliver mere og mere sofistikerede. Kan man få medierne med sig, vokser også sandsynligheden for at få en svajende vælgerbefolkning med sig i moderne krigsførelse. Har vi ikke set det før? Og husk lige: Det var hverken Løkke eller Venstre, der skaffede partiet ni ekstra mandater i Folketinget. Det var Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.