Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sprogfagene er i dyb krise

På Københavns Universitet er der blot 24 optagne på tysk, 30 på fransk og 46 på spansk

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil. Sprogfagene er i krise i Danmark. Det bekræfter antallet af optagne på universiteternes sprogstudier i 2019, der følger de foregående års nedadgående tendens. På Københavns Universitet er der f.eks. blot 24 optagne på tysk, 30 på fransk og 46 på spansk for at nævne de tre sprogområder, hvor danske virksomheder har størst aktivitet ud over de nordiske og engelsktalende lande, og selv engelskstudiet har stadig ledige pladser.

En af årsagerne er sprogenes hårde vilkår på gymnasierne, der skal levere de studerende. Hvis Danmark i fremtiden skal have kompetente fremmedsprogsbrugere og -undervisere, er det nødvendigt at handle nu og genoprette fødekæden.

Derfor må der også gøres en massiv indsats for at sikre et bredt udbud af fremmedsprog i grundskolen over hele landet.

Den seneste gymnasiereforms begrænsning af antallet af studieretninger har trængt sprogene. Færre elever vælger tre fremmedsprog, de såkaldte supersproglige studieretninger, som flere provins- og mindre gymnasier end ikke udbyder, og færre elever har et fremmedsprog som studieretningsfag. Elever med to studieretningsfag på A-niveau får et ekstra fag på A-niveau, hvis de tilvælger et fremmedsprog, som typisk er A-niveau. Vi véd, at det får mange til at vælge sprogene fra.

Begynder- og fortsættersprogene må sidestilles. I hovedparten af landets kommuner udbyder grundskolerne udelukkende ét fremmedsprog efter engelsk, nemlig tysk, som derfor er elevernes eneste mulighed for at vælge et fortsættersprog i gymnasiet. Fortsætterfransk er et storbyfænomen. Der må også gøres en massiv indsats for at sikre et bredt udbud af fremmedsprog i grundskolen over hele landet.

Vi opfordrer dig til at indkalde forligskredsen og revidere gymnasiereformens bindinger på studieretningerne. Det er samtidig nødvendigt at sikre, at alle landets gymnasier udbyder supersproglige studieretninger, og at der er råd til at oprette små sproghold, ikke mindst i provinsen og på de mindre skoler. Der er skåret i talentprogrammer og sprogrejser som følge af omprioriteringsbidraget, og de midler må tilbage, så det igen bliver attraktivt at vælge sprog i gymnasiet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.