Sprogfagene er i dyb krise
På Københavns Universitet er der blot 24 optagne på tysk, 30 på fransk og 46 på spansk
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil. Sprogfagene er i krise i Danmark. Det bekræfter antallet af optagne på universiteternes sprogstudier i 2019, der følger de foregående års nedadgående tendens. På Københavns Universitet er der f.eks. blot 24 optagne på tysk, 30 på fransk og 46 på spansk for at nævne de tre sprogområder, hvor danske virksomheder har størst aktivitet ud over de nordiske og engelsktalende lande, og selv engelskstudiet har stadig ledige pladser.
En af årsagerne er sprogenes hårde vilkår på gymnasierne, der skal levere de studerende. Hvis Danmark i fremtiden skal have kompetente fremmedsprogsbrugere og -undervisere, er det nødvendigt at handle nu og genoprette fødekæden.
Derfor må der også gøres en massiv indsats for at sikre et bredt udbud af fremmedsprog i grundskolen over hele landet.
Den seneste gymnasiereforms begrænsning af antallet af studieretninger har trængt sprogene. Færre elever vælger tre fremmedsprog, de såkaldte supersproglige studieretninger, som flere provins- og mindre gymnasier end ikke udbyder, og færre elever har et fremmedsprog som studieretningsfag. Elever med to studieretningsfag på A-niveau får et ekstra fag på A-niveau, hvis de tilvælger et fremmedsprog, som typisk er A-niveau. Vi véd, at det får mange til at vælge sprogene fra.
Begynder- og fortsættersprogene må sidestilles. I hovedparten af landets kommuner udbyder grundskolerne udelukkende ét fremmedsprog efter engelsk, nemlig tysk, som derfor er elevernes eneste mulighed for at vælge et fortsættersprog i gymnasiet. Fortsætterfransk er et storbyfænomen. Der må også gøres en massiv indsats for at sikre et bredt udbud af fremmedsprog i grundskolen over hele landet.
Vi opfordrer dig til at indkalde forligskredsen og revidere gymnasiereformens bindinger på studieretningerne. Det er samtidig nødvendigt at sikre, at alle landets gymnasier udbyder supersproglige studieretninger, og at der er råd til at oprette små sproghold, ikke mindst i provinsen og på de mindre skoler. Der er skåret i talentprogrammer og sprogrejser som følge af omprioriteringsbidraget, og de midler må tilbage, så det igen bliver attraktivt at vælge sprog i gymnasiet.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter