Lars Løkke – den store cirkuselefant

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det borgerlige samarbejde lider. Dansk Folkeparti flirtede før valget kraftigt med Socialdemokratiet, hvilket betød, at mange vælgere flyttede deres stemme fra DF til S og dermed fra blå til rød blok – for hvad var egentlig forskellen mellem de to partier?

Samtidig har vi Venstre og Lars Løkke Rasmussen. Desværre tumler Løkke rundt i manegen som en stor cirkuselefant. Løkke tilbød at indgå i et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, hvilket var og er en bombe for det borgerlige sammenhold og for det fremtidige samarbejde i blå blok.

Ligesom Poul Nyrup Rasmussen ikke i sin tid kunne finde ud at træde tilbage som partiformand i rette tid, på samme måde har Lars Løkke Rasmussen det tilsyneladende. Han virker træt og slidt, og han tænker kun på egne interesser.

Løkke virker ligeglad med De Konservative, som Venstre siden 2001 har haft et indgående og tæt samarbejde med. At Løkke er mindre optaget af samarbejdet med Liberal Alliance er mere forståeligt qua dets ultimative kravstrategi, og Nye Borgerlige er stadig en ukendt spiller. Dansk Folkeparti prøver at være borgerligt, men er det vel i bund og grund ikke, når vi anser partiets holdninger til velfærdsstaten og andre økonomiske stridsspørgsmål.

Hvad nu? Først og fremmest må Løkke træde tilbage som partiformand og overlade roret ved næste landsmøde til en anden. Derudover skal Venstre og Løkke øjeblikkeligt droppe idéen om et SV-regeringssamarbejde.

Vi må have et robust borgerligt samarbejde og en stærk opposition, hvor aksen udgøres af Venstre og De Konservative. Venstre skal genopfinde sig selv, og Løkke må stoppe med at tumle rundt i manegen som en stor cirkuselefant.