Kristian Jensen gambler med sit parti

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Krisen i Venstre tilspidser som en tikkende bombe, hvor lunten har været lang, og hvor eksplosionspunktet nærmer sig med hastige skridt.

Det er kun et spørgsmål om tid, før eksplosionen indtræffer med fuld kraft, hvis ikke der gribes effektivt ind.

Venstres såkaldte kronprins (næstformand Kristian Jensen) gambler ud fra sit snævre personlige og egoistiske synspunkt med sit partis fremtid som det førende borgerlige parti.

Kristian Jensen arbejder for sig selv og ikke for sit partis mange medlemmer.

Han må erkende, at hans snigløb på Lars Løkke Rasmussen nu to gange er mislykkedes, og gudskelov for det. En så illoyal fremfærd bør på ingen måde belønnes.

Claus Hjort Frederiksens henstilling til Kristian Jensen om at forlade gruppeformandsposten og posten som næstformand i partiet var mere end et vink med en kraftig vognstang; for det var en appel, som skulle få Kristians Jensen til at indse, at han har spillet sine kort usandsynlig dårligt, og at han netop af denne årsag aldrig bliver den rette formand.

Men dette til trods fremturer Kristian Jensen blindt famlende ud i fremtiden og puster til ilden.

Det må stoppes hurtigst muligt.

Lars Løkke Rasmussen viste i den prekære situation tydeligt formandskab.

To gange har Lars Løkke Rasmussen været statsminister, og ved såvel EU-parlamentsvalget som folketingsvalget førte han Venstre til fremgang.

Det var ikke Venstres skyld, at det blå flertal forsvandt, men derimod Dansk Folkeparti (Kristian Thulesen Dahl) og til dels Liberal Alliance (Anders Samuelsen), som mærkede vælgernes dom.