Dobbeltmoralen om alkohol kontra tobak
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dobbeltmoralen i relation til alkohol kontra tobak er dyr og skæbnesvanger. Alkohol er på alle områder landets største og dyreste samfunds- og sundhedsproblem. Tobak ligger nede på sjettepladsen. Derfor er det absurd, at det er tilladt at reklamere for alkohol, men forbudt for tobak. Hvor er de ansvarlige sundhedspolitikere henne?
Jeg får den tanke, at nogle ”tobakssamfundskloge”, der ikke selv ryger, tilhører de velstillede, måske har en ”sløret” tankevirksomhed af at drikke årgangsvine. Udgifterne skulle være fem gange større til alkohol end til tobak. Årsag til ufattelige menneskelige lidelser. 200 forskelligartede sygdomme.
I hundredtusindvis af barske familietragedier. Chokerende mange dødsfald. Dødsfald i relation til alkohol er officielt 3.500 om året. En alkoholprofessor mener, det er 7.500. Hvis statistikkerne havde alle alkoholdødsfald med, var tallet endnu større. De fleste rygere drikker alkohol. Det er en livsfarlig dobbeltafhængighed.
1: Hvor mange udvikler psykiatriske sygdomme af tobak sammenlignet med alkohol?
2: Hvor mange ordineres depressionsmedicin af tobak sammenlignet med alkohol?
3: Hvor mange børn får en barsk opvækst af tobak sammenlignet med alkohol?
4: Hvor mange skilsmisser og familietragedier sker af tobak sammenlignet med alkohol?
5: Hvor mange sygedage, arbejdsforringelser og produktionstab sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol?
Plus mange, mange flere.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.