Touren uden Jørgen Leth fremstod moderne

2019-udgaven af verdens største cykelløb, Tour de France, fandt sin vinder. Ud over selve løbet er det samtidig én af de største tv-begivenheder på TV 2, som har været akkompagnement til manges somre. En del af lydtapetet har i en menneskealder været kendetegnet ved filminstruktøren Jørgen Leths stemme, men dette var ikke tilfældet i år grundet interessekonflikter mellem Leth og tv-koncernen.

Mange, inklusive jeg selv, havde frygtet dette fravær, men det faktiske resultat fremstod mere som et element, der kunne bringe cykeljournalistikken ind i fremtiden. Leth repræsenterer en litterær læsning af cykelløbet, som konstant drager paralleller mellem de sportslige præstationer og sagn, myter og dramaer fra litteratur- og kunstvidenskaben. Denne stil har været en udbredt tendens blandt mange europæiske forfattere op gennem tiden med Jørgen Leth som eneste ambassadør i Danmark. Men det var i hans fravær, at denne type sportsjournalistik pludselig føltes altmodisch og uddateret.

Sport må handle om sport. Og litteratur om litteratur. I en moderne teknologisk virkelighed, hvor informationer og emner konstant sammenblandes på sociale medier, er det en vigtig opgave for professionelle formidlere at holde tingene adskilt og konkretisere indholdet. At kalde momenter i Tour de France for noget nær kunstneriske er en formel fejl. Kunst, og mere præcist kunstværker, kræver en intention om at skabe kunst. Intentionen for alle cykelryttere vil derimod altid være at komme først over målstregen og intet andet. Cykelløb er cykelløb.