Hvad ved økonomer egentlig om mennesker?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Martin Ågerup, direktør i tænketanken Cepos, skrev i sidste halvdel af juni et debatindlæg, hvori han problematiserede, at fagpersoner ytrer sig om klimaforandringer og mulige løsninger herpå, selv om det ligger uden for deres eget fagområde. Og det er en interessant bemærkning fra en økonom, som selv taler uden for eget fagområde.

Martin Ågerup skrev: »Når man bevæger sig uden for sit eget domæne (…) er man ikke længere ekspert, og man bør gøre opmærksom på, at her er man udenfor sit ekspertfelt. Og hvis man udtrykker holdninger, som ikke harmonerer med, hvad eksperter på området anbefaler, bør man gøre opmærksom på det.«

Det er interessant læsning, set i lyset af at økonomer, herunder Martin Ågerup selv, ellers ikke er blege for at udtale sig om emner, de ikke har en faglig indsigt i, f.eks. børnefattigdom. Martin Ågerup sagde i et interview med Weekendavisen den 6. december 2018, at: »Der er ikke nødvendigvis grund til at bekymre sig over, at flere børn i en periode af deres opvækst oplever fattigdom.«

Men hvad ved økonomer egentlig om, hvad børn har godt af og ikke godt af? Hvad ved de egentlig om mennesker? Fagområder overlapper ganske vist hinanden. Men der er en vigtig forskel mellem som økonom at sige, hvad der sker med økonomien, hvis børn lever et eller to år i fattigdom, og så til normativt at tage stilling til, hvad der er godt for børnene.

På økonomistudiet er der ikke mig bekendt fag, der dykker ned i menneskelig adfærd og ageren såsom psykologi eller sociologi. Alligevel har økonomer det med at udtale sig om mennesker i langt højere grad, end hvad de fagligt kan bære. De økonomiske modeller bygger nemlig kun på ét slags menneske: det rationelle. Når de derefter går ud og udtaler sig om mennesker på den indsigtsfattige baggrund, er det problematisk.

Da jeg selv blev undervist i makroøkonomi på universitetet, fik vi at vide, at de økonomiske modeller desværre ikke kunne håndtere flere forskellige slags mennesketyper med forskellig adfærd. Derfor indgik der kun ét slags menneske med én adfærd i modellerne, og når konklusionen kom, var det uden at tage højde for, at tallene kun byggede på det ene, rationelle menneske.

Det er påfaldende, hvor ofte økonomer kloger sig på emner, der rækker ud over deres eget fagområde – uden at gøre opmærksom på det og uden at lytte til sagkundskaben på området. Hvad er f.eks. det faglige belæg for, at børn har godt af at mærke fattigdom i en periode? Økonomer er ét af de fagfolk, som med fordel kunne drage nytte af Martin Ågerups råd om i højere grad at være ydmyg, når de træder uden for deres eget fagområde, og gøre opmærksom på deres manglende fagindsigt.