Cykelturisme bliver fremtidens turisme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark er et godt cykelferieland, men vi halter bagefter de bedste, og vi udnytter ikke vores potentiale til fulde. Cykelturismen har brug for en kraftig vitaminindsprøjtning, hvis vi skal vise os frem fra den bedste side, når Grand Depárt finder sted i Danmark i 2021. Der er brug for en helt anden tilgang til aktivering af cykelvenlig infrastruktur og service end den, vi ser i dag.

Langt størstedelen af Danmarks officielle cykelrutenet har mere end 20 år på bagen. Det bærer det præg af. Trafiksikkerheden er ikke altid tilgodeset, skiltene er forvitrede, og flere ruter er ikke længere sammenhængende.

Men den største udfordring ligger faktisk i, at mange af ruterne ikke længere er relevante. Vi cykler nemlig i dag på en anden måde, end vi gjorde, da rutenettet blev skabt.

Cykling er i løbet af de seneste 30 år blevet en naturlig aktivitet på ferien og i fritiden. Hver femte turist har cykling som et afgørende eller et vigtigt motiv for at holde ferie i Danmark, og mere end halvdelen af danskerne cykler i fritiden.

Formålet med at cykle kan variere. Det samme kan turlængden. Men for de fleste gælder, at cykeloplevelsen skal være tryg og nemt tilgængelig.

I de to cykellande Belgien og Holland har man for længst gjort op med kun at afmærke ruter. I stedet er fokus på at aktivere cykelvenlig infrastruktur via knudepunkter.

Det giver et meget tættere, cykelvenligt netværk, hvor enhver kan finde lige netop den tur, han eller hun ønsker. Det betyder også, at caféer, kroer og købmænd bliver en integreret del af netværket frem for i Danmark, hvor der ofte kan være langt mellem forsyningspunkterne. Og uden mad og drikke duer cyklisten heller ikke.

Forudsætningen for et velfungerende og velformidlet netværk er en velfungerende organisering. I Danmark er den rekreative infrastruktur en opgave for de 98 kommuner samt staten. Kun en tredjedel af rutenettet, nemlig de nationale cykelruter, bliver forsøgt koordineret af Vejdirektoratet. Der er dermed ingen koordination af det samlede netværk.

Ingen har til opgave at skabe sammenhæng mellem ruterne eller at sørge for, at de bliver formidlet. Det er samtidigt et meget sårbart system, hvor bare en enkelt kommune kan sætte en bremse for udvikling af nye ruter i en geografi.

I Dansk Cykelturisme har vi længe ønsket at indføre knudepunktssystemet i Danmark. Vi mener, at det er det bedste system til at fremtidssikre cykelturismen og den rekreative cykling i Danmark.

Etableringsomkostningerne vil ligge i omegnen af 100 mio. kr. over en 10-årig periode, og de årlige omkostninger til drift, vedligehold samt koordination og formidling vil ligge på ca. 10 mio. kr.

Det er måske en stor investering, men det skal ses i forhold til, at der i løbet af de seneste 10 år er brugt et tilsvarende beløb på nogle få udvalgte ruter.

Det skal også ses i forhold til, at det er en investering, der kommer hele Danmark til gavn. Cykelturister bevæger sig rundt i hele landet og bruger penge lokalt.

I 2017 foretog 1,7 mio. cykelturister 9,6 mio. overnatninger i Danmark. Tilbage i 2011 blev 1,2 mio. cykelturisters forbrug opgjort til 5,5 mia. kr. Med det samme forbrug pr. turist ville cykelturisterne i 2017 have forbrugt i alt 7,8 mia. kr. I 2013 brugte danskerne alene næsten 5 mia. kr. på rekreativ cykling, inkl. cykelferier i Danmark. Heraf gik 2,7 mia. kr. til køb af udstyr.

Cykelturisme er fremtidens turisme. Det er ikke kun godt for bundlinjen, det er også godt for klimaet og folkesundheden.