Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Internettets giganter er blevet voksne – nu må de tage det voksne ansvar

Artiklens øverste billede
Et lille antal virksomheder – bl.a. Facebook – ejer en næsten ufattelig mængde information om borgere, der mere eller mindre frivilligt har indvilget i at afgive information om deres gøren og laden på internettet. Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Internettet har gennem de seneste 20 år gennemlevet en forvandling. Mens der i slutningen af 1990’erne stadig var et skarpt skel mellem verden offline og online, har internettet i dag på mange måder smeltet det sammen. Og fra at være et eksperimenterende frirum, så er internettet i dag et rum, hvor vi alle færdes – hvad enten vi kommunikerer med venner, læser nyheder eller udfører vores arbejde. Alt sammen en udvikling, der har gjort vores liv mere bekvemt.

Der er bare et problem. Vores fællesrum – internettet – er styret af en håndfuld gigantiske virksomheder. Udviklingen er på én og samme tid kommet snigende og sket i et hæsblæsende tempo. Men det er som om, vi som samfund aldrig har taget stilling til, hvor vi vil hen med den ny teknologi.

Måske er det derfor, at internettet til stadighed på mange måder er ureguleret, mens vores offlineverden er underlagt regulering, der er skabt over mange årtier. Djøfs TechDK Kommission mener, det er på høje tid, at internettets største aktører, der har en enorm politisk og økonomisk magt, forpligtes til at tage et samfundsansvar.

Lige nu findes der talrige eksempler på skævheden mellem verden online og offline: Medierådet fraråder børn under 11 at se Harry Potter-film, mens de samme børn kan fremsøge ubehagelige videoer af snart sagt hvad som helst på YouTube. Politiske reklamer er ulovlige at vise på de traditionelle flowkanaler, mens de sociale medier i den netop overståede valgkamp var genstand for et regulært bombardement af politiske reklamer. Dette på trods af, at vi – unge som gamle – bruger mere tid på onlineplatforme. Dette er blot et par eksempler på, hvordan vores lovgivning i den grad halter efter den teknologiske udvikling.

Alt fra sociale relationer, indkøbsvaner og geografisk placering indsamles, lagres, samkøres, handles og anvendes i forretningsøjemed.

I TechDK Kommissionen insisterer vi derfor på at sætte samfundet før teknologien. Fredag den 21. juni lancerede vi vores første rapport. Den viser, hvordan vi kobler samfundshensyn med den teknologiske udviklings mange goder. Et af hovedtemaerne i rapporten er virksomhedernes omgang med brugernes data. Data er blevet selve råstoffet til mange tech-virksomheders forretningsmodeller. Og gennem de seneste årtier er der sket en eksplosion af data om brugere på internettets platforme.

Det betyder, at et ganske lille antal virksomheder ejer en næsten ufattelig mængde information om borgere. Disse borgere har mere eller mindre frivilligt indvilget i at afgive information om deres gøren og laden på internettet. Alt fra sociale relationer, indkøbsvaner og geografisk placering indsamles, lagres, samkøres, handles og anvendes i forretningsøjemed.

Det er langtfra skidt, at mængden af information er vokset. Store datasæt kan anvendes til at gøre meget lettere, hurtigere og smartere. Men især indsamlingen og den efterfølgende handel, samkøring og brug af data er uoverskuelig for de fleste. Ikke mindst brugerne. Det foregår i det skjulte, og konsekvenserne bliver kun langsomt synlige.

Den britiske filosof Francis Bacon sagde, »viden er magt«. Det er rigtigt – og i de enorme datasæt findes der ligeledes enorm viden og derved enorm magt. Og med magten bør der følge et ansvar.

Netop derfor bør vi stille øgede krav til, at vi som samfund tydeliggør, hvem der har ansvaret for data, og hvor langt vi er villige til at lade udviklingen fortsætte. Ikke for at bremse den teknologiske udvikling, men for at sikre, at den sker bæredygtigt og ud fra samfundsmæssige hensyn.

I vores rapport kommer vi med i alt 16 konkrete anbefalinger, som politikerne kan lade sig inspirere af.

Vi anbefaler blandt andet en ny tech-skat, der sikrer, at store virksomheder betaler skat, der hvor de skaber værdi og tjener penge – i dette tilfælde Danmark. Herudover peger vi på løsninger, der skal gøre det lettere at tage sine data med sig, når vi vil forlade en platform. Herudover viser vi, hvordan vi kan løse noget af udfordringen med at få opkvalificeret hele arbejdsstyrken, så vi får alle med på et arbejdsmarked præget af øget digitalisering og behov for nye kompetencer. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal risikere, at arbejdsmarkedet knækker over i et A- og et B-hold.

Vi har prøvet at tænke nyt, samtidig med at vi har haft et stramt fokus på konkrete løsninger. For politikerne har nemlig længe efterspurgt løsninger på de svære tech-udfordringer. De løsninger får de med denne rapport.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.