Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi skal sige tak til vores politikere

Artiklens øverste billede
Hørsholm forbyder kram mellem politikere og embedsmænd. Her er det SF-formand Pia Olsen Dyhr og finansminister Kristian Jensen (V), der giver hinanden et knus i folketingssalen under en finanslovsbehandling. Arkivfoto: Finn Frandsen

Hvis vi gerne vil have nogle af landets dygtigste mennesker til at lede Danmark, skal vi passe på, at vi ikke gør hvervet som folkevalgt for surt. Det skal være attraktivt at være politiker – ellers undergraver vi vores eget demokrati. Den nylige diskussion om politikernes eftervederlag og historien om Henrik Sass Larsens sygemelding er seneste eksempler på, at det kan være svært at få øje på fordelene ved et liv i politik. Det giver indflydelse og magt, javist – men anerkendelse og noget så gammeldags som ære skal mange politikere kigge for langt og for længe efter. Der kan vi lære noget af for eksempel USA, hvor et hverv som folkevalgt generelt set opfattes som ærefuldt og omgives med respekt.

I Danmark skal politikerne lægge øre til meget. Kritik, mishag og mistænkeliggørelse er en del af hverdagen, og kan du ikke navigere i dette, holder du ikke længe i politik. Sociale medier er i den sammenhæng en historie for sig. Her er filteret fuldstændig forsvundet – almindelig høflighed, samtale og dialog er afløst af uhæmmede, ubegavede og uforskammede ytringer af snart enhver slags. Tænk, at vores folkevalgte frivilligt stiller op til den slags. Jeg forstår godt, at nogle politikere langsomt mister lysten til at sidde i folketing, by- og regionsråd.

Selvfølgelig skal politikerne kigges efter i sømmene og holdes i ørerne – og gudskelov, at vi har en fri presse, som løser den opgave på kvalificeret vis. På den anden side har medierne en del af skylden for den omsiggribende politikerlede. Konflikter, modsætninger og hurtige oneliners dominerer i alt for høj grad og skaber et forvrænget billede af virkeligheden. Hvad blev der af den konstruktive og samfundsopbyggende journalistik? Er den ikke værd at satse på?

Enigheden blandt politikerne er ofte større, end medierne fremstiller det. Den gensidige respekt folketingskollegerne imellem ligeså. Og det er heldigvis stadig idealismen og troen på at kunne gøre en forskel, der driver de fleste politikere. Dag efter dag pukler de løs, så en arbejdsuge på 37 timer virker som den rene ferie.

Set i det lys er det slående, hvor få gange vi siger tak til politikerne og anerkender dem for deres store arbejdsindsats.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen