Fascismen lever i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folket har stemt. Rød blok har sejret, og det politiske fokus hviler nu på Mette Frederiksen. Men bag sløret er der det faktum, at det nystiftede parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen blot manglede 0,2 pct. af stemmerne for at blive repræsenteret i Folketinget. Man skal hæfte sig ved, at partiet blev opstillingsparat blot én dag, før valget blev udskrevet og stadig præsterede 1,8 pct. opbakning. Et parti, som åbenlyst har fascistiske værdier, fik et historisk godt valg for et så ungt projekt. Det er uhørt.

Det er et symptom på det, vi erfarede i 2015: At den danske befolkning består af store grupperinger, som ikke bliver afdækket og repræsenteret i medierne. Det var for første gang i Danmarks Radios dokumentar om Paludan, at der blev skrabet i overfladen og afdækket, at flere, end vi anede, er tilhængere af etnisk udrensning i en vis form.

Medierne vil højst sandsynligt miste interessen for Stram Kurs med det samme, men det skal ikke negligeres, at hvis partiet var kommet i Folketinget, havde Danmark haft det ubestridt mest højredrejede, nationalistiske parti i Europa på tinge. Partiet klarede sig lige så godt som Kristendemokraterne.

Deres situationer er dog usammenlignelige, da KD er et velorganiseret, etableret parti, mens Paludans nærmest kun er måneder gammelt. Det må derfor konkluderes, at opbakningen til Stram Kurs næsten kun kan gå frem frem ved næste folketingsvalg. Fascismen lever, og den vil leve videre. Medierne var i chok og vildrede i deres tilgang til Stram Kurs. Der skal selvransages nu. Det samme skal Indenrigsministeriet, som efter min mening skal overveje, om racistiske partier fremover skal kunne blive opstillingsparate.