Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmark har ikke ulighed som England

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

JP bragte d. 22. maj en forsideartikel med overskriften ”De rigeste danskere er blevet meget rigere”. Artiklen, som bygger på en analyse fra tænketanken Kraka, tegner et billede af, at uligheden i Danmark er steget så meget, at vi nu ligner England mere end de øvrige skandinaviske lande. Det er helt ude i skoven.

Ser man på uligheden målt ved Gini-koefficienter, så har vi ifølge OECD en mindre ulighed end Sverige og Finland og en lille smule højere end Norge (vi ligger 0,1 procentpoint over Norge). England har en Gini-koefficient på ca. 35 pct. og Danmark på ca. 26 pct. Indkomsterne i England er altså meget mere ulige fordelt. For at få et indtryk af forskellen, så indebærer et bortfald af topskatten en stigning i Gini på kun 1 procentpoint.

Kraka kommer frem til det misvisende resultat ved at anvende data fra en international database kaldet World Inequality Database (WID). Ifølge denne database modtog top 1 pct. 12,8 pct. af de samlede indkomster i Danmark i 2016, hvilket er på niveau med top 1 pct.’s andel i England og langt over niveauet i de øvrige skandinaviske lande.

Men der er problemer med disse data. Databasen undlader at medregne folkepension til 1 mio. pensionister og overførselsindkomster til andre 1 mio. danskere (f.eks. SU-modtagere og førtidspensionister). Når man fjerner overførselsindkomsterne for 2 mio. danskere i beregningen, så får man naturligvis et helt skævt billede af uligheden. Da overførselsindkomsterne er langt højere i Danmark end i England, hjælper det ikke, at overførslerne også er fjernet fra tallene vedrørende England. Sammenligningen er helt skæv.

I modsætning til de normale opgørelser af uligheden fra Danmarks Statistik, Finansministeriet og vismændene, så bygger tallene fra WID på afgørende punkter ikke på registre fra offentlige myndigheder, men på antagelser om, hvordan man tror visse typer af indkomster fordeler sig. Disse antagelser giver anledning til nogle mærkværdige resultater, som ikke kan genskabes ud fra officielle kilder. F.eks. stiger top 1 pct.’s andel af de samlede indkomster ifølge WID med hele 2,5 procentpoint fra 2015 til 2016 (fra 10,3 pct. til 12,83 pct.). En så stor stigning forekommer helt usandsynlig, særligt i betragtning af at de officielle registre viser en stort set uændret andel for top 1 pct. fra 2015 til 2016.

Jyllands-Posten svarer:

Metoder til sammenligning af økonomisk ulighed mellem lande er altid omstridte. WID-databasen, som tænketanken Krakas analyse og dermed Jyllands-Postens artikel bygger på, er en internationalt anerkendt målemetode, som også er anvendt af bl.a. The Financial Times og amerikanske National Bureau of Economic Research.

Cepos har en pointe i, at metoden formentlig overdriver ligheden mellem Danmark og Storbritannien, da overførselsindkomster fylder væsentligt mere i dansk økonomi. Til gengæld giver WID-metoden baseret på bruttoindkomst ifølge Kraka et mere retvisende billede af indtjeningsevnen i de forskellige indkomstlag uafhængigt af skift i fordelingspolitik. Det er, også med Gini-koefficienten som målemetode, utvivlsomt, at uligheden i dansk økonomi over de seneste år er vokset markant mere end i hovedparten af de lande, vi normalt sammenligner os med. Hvorvidt dette er en positiv eller negativ udvikling, lader vi det trygt op til Jyllands-Postens læsere at tage stilling til.

Redaktionen

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen