Hvem har ansvaret?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Innovationsminister Sophie Løhde påtænker at give private behandlere adgang til at sende breve til e-Boks. Har ministeren mon tænkt på den dermed forøgede systemiske sikkerhedsrisiko og det ansvar, det offentlige allerede har ved at opbevare allehånde følsomme personoplysninger i e-Boks? Har ministeren mon tænkt på, hvorledes de borgere, hvis data i fremtiden vil blive lækket herfra, skal kompenseres? Hvem har ansvaret for e-Boks? Et delt ansvar er intet ansvar. For mig at se bliver ansvaret for e-Boks’ datasikkerhed med dette forslag flyttet over i Sundhedsministeriet.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.