Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Man "passer it" i stedet for at passe patienter

Flemming Rasmussenpsykolog ansat i psykiatrien i Region Sjælland, Roskilde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

1.000 flere sygeplejersker. 2.000 flere. 10.000? Her på Sjælland tænker vi, at man kunne nedsætte behovet for ekstra personale, såfremt vi kunne få lov til at passe patienter i stedet for at ”passe it”. Det herostratisk berømmede it-system, Sundhedsplatformen, er en tidssluger af den anden verden.

Troede vi så på, at det ekstra tidsforbrug gav forøget patientsikkerhed, højere kvalitet eller forbedret overblik, kunne det få være. Men nej, vi får det stik modsatte ud af vores kæmpe skærmtidsforbrug. Vores tidligere, og delvist forældede, it-system gjorde det faktisk bedre. Så kære regering, rød eller blå: Hjælp med til, at der bliver lavet en afviklingsplan for Sundhedsplatformen, så vil opgaven med at skaffe ekstra hænder til sundhedsvæsenet blive mindre, end den ellers vil være. Det er komplet uforståeligt, at den beslutning ikke er taget for længst.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.