Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kollektiv klimakamp på tværs af generationer: Elever og studerende demonstrerer. Men hvad gør forældre og bedsteforældre?

De voksne bliver nødt til at komme ind i klimakampen.

Artiklens øverste billede
Vi bedsteforældre har en reel og direkte mulighed for at vende en udvikling. Mange borgere har nemlig gennem deres pensionskasseformue en mulighed for at påvirke udviklingen. Arkivfoto: Finn Frandsen

Den 15. marts er der international klimastrejke. Det er børn og unge, der er drivkræfter. Politikere, voksne og ældre er afventende. Elever og studerende har dog allerede vist, at det nytter at handle sammen. Vi er fire repræsentanter fra forskellige generationer, der sammen har skrevet dette indlæg, hvor vi ser på klimaspørgsmålet fra henholdsvis skolelevernes, de studerendes, bedsteforældrenes, småbørnsforældrenes og alles synsvinkel.

Skoleelevernes fremtid bliver bestemt af politikere, som vi elever ikke kan stemme på til valgene. Så vi bliver nødt til at bruge den stemme, vi som elever nu engang har til at fortælle vores nære familie og venner, som har stemmeret, at de skal stemme for vores og klimaets skyld. Vi kan ikke stemme – men vi kan strejke. Det har vi elever vist, at vi kan, et par gange før. De store strejker har været forbi Danmark tre gange. Unge over hele verden og flere tusinde skolebørn i Danmark har stået side om side i et fællesskab for at vise, at denne klimakrise ikke er noget man bare kan skøjte forbi – det er noget, man skal tage dybt seriøst.

De har taget kviklån i naturen, og det burde ikke være vores ansvar at betale disse lån fra naturen tilbage.

Hvorfor er det, at de generationer, som egentlig har haft muligheden for at forme samfundet og deres egen livsstil, bare giver en verden på vej mod en klimakatastrofe videre til den næste generation, som om det var noget at være stolt af? De har taget kviklån i naturen, og det burde ikke være vores ansvar at betale disse lån fra naturen tilbage. Voksengenerationens klimalån er blevet til klimagæld, og det er os, som er uden skyld i gælden, der skal betale – med høje klimarenter. Unge kan ofte føle sig hjælpeløse, og når det er allerværst, opstår der klimadepression.

Det er uretfærdigt, at vi unge ikke kan have begrundet håb om en tryg fremtid. Mange børn bliver kede af det og ser ikke nogen grund til at gå i skole. Hvor er de voksne? De voksne bliver nødt til at komme ind i klimakampen og kæmpe sammen med os. Mange af os ved faktisk meget om løsningerne og er villige til at tilpasse vores livsstil til det. Derfor prøver vi elever at samles f.eks. ved strejker og i miljøråd på skoler, men det er ikke nok. Vi bliver nødt til at påvirke vores forældre. Dette kan give håb for vores fremtid. Derfor strejker vi, derfor skriver vi breve til politikere og regeringsledere, derfor samles vi elever og mobiliserer overalt i landet. Kom og vær med i fællesskaberne.

Studerende samledes sidste år i Den Grønne Studenterbevægelse. På under et år har vi som studerende arrangeret en stor mængde klimaaktioner, vi er gået i konstruktiv debat med politikere, og vi samarbejder med andre passionerede klimabevægelser. Hvad der startede med en lille gruppe af fremtidsbekymrede studerende, har nu bredt sig til langt over 1.000 medlemmer. På eget initiativ har unge i byer som Aalborg, Roskilde og Haderslev mobiliseret sig og fundet et fællesskab i de frustrationer og den frygt, som klimakrisen kan medføre og har omsat denne frustration til handling.

Den Grønne Studenterbevægelse har lagt blod, sved og glædestårer i at give alt, vi studerende har for at hive klimapolitik frem i debatten hos både borgere og politikere – og vi har skabt samarbejde med såvel bedsteforældre, forældre som andre frivillige.

Og vi er langt fra færdige. Politikerne og forbipasserende borgere vil se os stå til Klimapåmindelsen ved Christiansborg hver torsdag morgen. På gågaden i Odense lørdag formiddag. Foran Aarhus Rådhus onsdag eftermiddag. Ministrene vil fortsat modtage vores breve fyldt med frustration og frygt for fremtiden. Vores stædige deltagelse i debatter, dialoger og i den danske dagsorden skal være én af de ting, som vil lede Danmark mod en ambitiøs klimapolitik.

Bedsteforældre har ligesom politikere hidtil været passive. Vi bedsteforældre har været betaget af den voksende rigdom og velfærd i samfundet og de nye udfoldelsesmuligheder. Vi bedsteforældre har opnået store forbrugsmuligheder og økonomisk tryghed. Der har været en tro på, at vi i Danmark med egne kræfter kunne opbygge et samfund, som vi både økonomisk og socialt kunne styre. Vi har trods masser af advarsler lukket øjnene for, at produktionen, der skabte velstanden, også skabte klimaproblemer, og at det forbrug, vi udviklede, gjorde det samme.

Det er svært at erkende, at vores måde at leve på, som har givet frihed, glæde og mulighed for udfoldelse, også har skabt næsten uløselige problemer. Men de skal løses. Vi bedsteforældre skal vise, at det nytter noget at handle som del af de fællesskaber, vi indgår i. Og vi har en unik mulighed for at påvirke vores pensionskasser til at investere ansvarligt. Vi med arbejdsmarkedspensioner skal interessere os for, hvordan den store formue er investeret og om pensionskasserne agerer klogt og etisk for at undgå en klimakatastrofe. Vi bedsteforældre har en reel og direkte mulighed for at vende en udvikling. Mange borgere har nemlig gennem deres pensionskasseformue en mulighed for at påvirke udviklingen. Vi med pensionsformuer må tage ansvaret på os og gennem klimavenlige investeringer og frasalg af aktier i kul og olie-industrien styre produktionen, så den bliver klimavenlig. Vi bedsteforældre må sætte en tydelig klimadagsorden til pensionskassernes generalforsamlinger og løbende følge med i, at der investeres ansvarligt. Nu må vi bedsteforældre tage ansvar for, at vores formuer ikke skader klimaet.

Småbørnsforældre mærker det stigende tempo. Familielivet er presset af høje krav på arbejdsmarkedet, i skolen og i fritidslivet. Og i en presset hverdag er der ikke tid til at gå omveje for at tage klimahensyn. Hver familie foretager tilpasninger for at få hverdagen til at hænge sammen. Men for at håndtere den trussel, som klimaforandringer udgør mod vores børns fremtid, er individuelle tilpasninger ikke nok. Vi småbørnsforældre bliver nødt til kollektivt at kæmpe imod det accelererende tempo i hverdagen og det spild af ressourcer, det indebærer. Vi må stille krav om et lavere tempo, så det ikke er naturligt og indlysende, at man f.eks. den ene dag kan være til møde i Oslo og den næste dag være på arbejde som sædvanligt. Det tager tid at foretage bæredygtige transport- og forbrugsvalg, og derfor er kampen for klimaet også en kamp om tiden.

Børn og unges forbrug udgør i dag en stor del af familiens forbrug. De har både stort kendskab til produkter, de ønsker, og for manges vedkommende også store forbrugsmuligheder. Som forældre har vi ansvar for at lære vores børn at forholde sig kritisk til omfanget og karakteren af deres forbrug, og de skadevirkninger det kan have – særligt i forhold til klimaet. Som forældre, der er vokset op i en tid med uanede forbrugsmuligheder, er det dog ikke bare et spørgsmål om at oplære vores børn. Vores kultur har en stærkt forankret tradition for at omsætte kærlighed i forbrug. Vi småbørnsforældre skal gøre op med denne tradition. Hvis vores børn skal have en klode at leve på, nytter det ikke noget, at vi udtrykker vores kærlighed til dem i forbrug af varer, der for en stor dels vedkommende er produceret med omfattende negative konsekvenser for klimaet.

Alle lever vi i en tid med et kulturelt efterslæb, fordi vi ikke tide har udviklet værdier og etik i forhold til produktion og transport. Udviklingen er løbet fra os. Vi har ikke kunnet styre den, og nu truer den os. Klimaforandringerne er så vidt fremskredne, at radikal handling nu er nødvendig. Vi ved det godt, vi læser om det hver dag i avisen, vi kan ikke se et uskyldigt naturprogram, ja vi kan ikke engang tale om vejret, uden at klimaændringer og -katastrofer trænger sig på. Som individer føles det uoverkommeligt og uoverskueligt at foretage meningsfulde forandringer, der kan påvirke hele klodens klima. Klimaspørgsmål kan ikke håndteres individuelt. Vi må som samfund foretage et både kulturelt og materielt opgør. Her er det nødvendigt, at vi handler kollektivt gennem de fællesskaber, vi er del af. Det kommende folketings- og EU-valg samt klimastrejker og -demonstrationer er oplagte muligheder for at markere klimaspørgsmål, men også på skoler og uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, i boligforeninger og i pensionskasser må vi sammen sætte klimaet på dagsordenen. Og vi må støtte vores børn i deres protester mod vores egen generations forsømmelser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.