Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hr. og fru Danmark, er vi egentlig så frisindede, som vi går og bilder os ind?

Vi stiler mod et frisindet samfund, fordi vi gerne vil være åbne for hinanden på godt og ondt.

Artiklens øverste billede
Copenhagen Pride hylder kærligheden. Arkivfoto: Philip Davali

Den danske befolkning er gået en tid i møde, da frisind vinder større indpas i debatten end nogensinde før med en front af mennesker, der tager kampen op mod sociale og kulturelle normer i håbet om et mere tolerant samfund. Det er efterhånden blevet normalt, at kønsneutrale tilgange i det offentlige rum kommer på forsiderne, og det vækker harme blandt politikere og ikke mindst befolkningen.

Jeg er selv LGBT+-person og mener ikke nødvendigvis, at kønsneutrale toiletter og trafiksignaler er det rigtige sted at begynde. Jeg mener heller ikke, at der er en eneste grund til, at nogle mennesker kan blive harme mod idéen om et frisindet samfund, hvor der er tolerance og accept over for hinanden.

Det ene er ikke mere vanvittigt end det andet. For mig er denne harme snarere en indikation om, at vi stadig har store problemer med at acceptere køns- og seksuelle minoriteter og komme væk fra idealet om manden, kvinden og de kasser, som alle skal identificere sig med.

Pointen må altså være, at det er mere acceptabelt at afvige fra normen nogle steder end andre. Jeg er af samme grund ikke overrasket over, at det er politikere i landets to største byer, der går forrest i kampen om tolerance og åbenhed.

Denne problemstilling stiller derfor spørgsmålet: Er vi i virkeligheden er så frisindede, som vi går og bilder os ind?

Jeg vil mene, at det frisindede nordiske paradis stadig ligger et sted, hvor kragerne vender. Eller er det nu også sådan?

Jeg er selv opvokset i provinsen, i en lille købstad, hvor man aldrig så andet end den ideelle kernefamilie. Med andre ord kunne man ikke afvige fra normen uden konsekvenser som mobning, ensomhed og nedladende blikke på gaden, hvis man ikke underordnede sig de sociale og kulturelle regelsæt.

Jeg ville væk og landede kort efter i hovedstaden, hvor billedet var noget helt andet. Her kan man gå ned ad gaden uden at skulle bekymre sig om at passe ind i en kasse og være en del af, hvad gennemsnitsdanskerne forventer.

Pointen må altså være, at det er mere acceptabelt at afvige fra normen nogle steder end andre. Jeg er af samme grund ikke overrasket over, at det er politikere i landets to største byer, der går forrest i kampen om tolerance og åbenhed.

Her handler de både på en lokalbefolkning, der faktisk ønsker accept, men ligeledes på, hvad vi som nation gerne vil opnå, når det gælder frisind og dermed vores image udadtil mod verdenen.

Nogle vil kaste det nemmeste argument af sted fra hånden og anklage mig for at være en krænket person, der ikke er berettiget til at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Denne debat er trods alt mere kompliceret end som så.

Først og fremmest handler det på ingen måde om at føle sig krænket, men derimod er kønsneutrale toiletter og trafiksignaler snarere et produkt af den forandringsproces, som vi imødegår.

Vi stiler mod at kalde os et frisindet samfund, fordi vi gerne vil være åbne for hinanden på godt og ondt. For mig er disse tiltag underordnede, men derimod er harmen bag dem på grænsen til at være usmagelige og beviser blot, at der stadig er problemer i kampen for et frisindet samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.