Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Gør terrorsikring ordentligt fra start af

København var hurtig til at reagere, da Nice, Stockholm, Berlin og London for få år siden blev udsat for en række frygtelige terrorangreb fra lastbiler i høj fart. Den umiddelbare reaktion på den stigende terrortrussel herhjemme var at anbringe store betonklodser på Rådhuspladsen, Strøget, Nyhavn og ved andre samlingspunkter rundtom i byen.

Det var en trussel, der opstod meget pludseligt, og Københavns Kommune gjorde det eneste rigtige ved at reagere med de forhåndenværende midler. Om end disse hverken var særligt effektive eller æstetiske.

Betonklodserne er siden blevet erstattet af tunge blomsterkummer. Selv om de pryder byrummet i langt højere grad end betonklodserne, er de næppe robuste nok til at stoppe en lastbil i høj fart, da de ikke er rodfæstet i jorden.

Bevidstheden om kvaliteten af terrorsikringen er stigende, og udrulningen af tredje generations terrorsikringsløsninger, der både er pæne, diskrete og ekstremt effektive, er allerede i gang. Seneste eksempel på det er sikringen af Christiansborg, hvor en stor halvcirkel af enormt stærke pullerter er smukt camoufleret med granitsten.

Nu, hvor flere midlertidige terrorsikringsløsninger i byrummet er blevet vejet og fundet for lette, har jeg to opfordringer til kommuner, bygherrer, entreprenører og andre, der beskæftiger sig med terrorsikring: Vælg for det første certificerede løsninger, der ikke bare er hastighedsdæmpende, men som rent faktisk kan stoppe en lastbil på stedet. Sådanne barrierer vil næppe behøve at blive udskiftet i min levetid.

For det andet vil jeg opfordre til, at man i højere grad tænker den fysiske sikring ind i byggeprocesser – på linje med handicapfaciliteter – så tidligt som muligt og som en naturlig del af et udbudsmateriale.

Nu, hvor områderne omkring Københavns kommende metrostationer alligevel er gravet op, er det f.eks. en god anledning til at vurdere behovet for sikringsløsninger omkring stationerne, som jo ofte er store samlingspunkter og derfor potentielle angrebsmål. Det samme gælder, når man alligevel graver i undergrunden for at lægge rør, opføre cykelstier eller renovere bygninger i byrummet.

Hvis man venter med at forholde sig til den fysiske sikkerhed, til den sidste flise er lagt, og snoren er klippet, kan sikkerhedsaspektet blive en dyr og halvhjertet fornøjelse. Det viser al erfaring. Derfor er det på den lange bane afgørende for både borgernes sikkerhed og skattepenge, at beslutningstagere terrorsikrer så tidligt som muligt og med produkter, der ikke skal skiftes ud inden for få år.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.