Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Problemet med en tatovering begynder allerede, når man får den

Personen spørger ikke ind til tatovørens erfaring og uddannelse, blækkets indhold, allergifremkaldende stoffer o.s.v., men oftest kun om prisen.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Forleden kom der igen et ”amatørlovforslag” med hensyn til fjernelse af tatoveringer fra et ministerium, der på mange områder ikke ved, hvad de har med at gøre, samt deres såkaldte specialister.

Problemet med tatoveringsfjernelse begynder allerede, når man får en tatovering. Personen spørger ikke ind til tatovørens erfaring og uddannelse, blækkets indhold, allergifremkaldende stoffer osv., men oftest kun om prisen.

Tatovøren (ikke alle) fortæller ikke automatisk om eventuelle skader, der kan opstå, mest som følge at klientens generelle sundhedstilstand. Har de fået det lavet af en professionel, er tatoveringen i Danmark i ca. 2 mm dybde og op til max. 3 mm i andre lande.

Skaden er så sket. Klienten får allergi af den røde, blå eller grønne farve og går til en dermatolog, der starter behandling med steroider, cremer o.l., hvilket giver en kortvarig følelse, men som ikke fjerner årsagen. Så forsætter de med laser som kosmetisk behandling af huden med samme resultat Vi har set det blive være efter laser.

Går de så dybere, spreder man blot allergien og farven til hele kroppen med senere mere alvorlig skade.

Næste punkt er køb og levering af lasermaskiner til ”fjernelse” af tatoveringer. Om de er købt fra Kina via internettet, eller der er en sælger, der følger med, er resultat det samme. Du får at vide, hvordan du indstiller maskinen på styrke og hertz, og at du skal bruge beskyttelsesbriller til de forskellige farver, og så er det op til brugeren at finde ud af resten.

Laser fjerner ikke tatoveringen selv efter 10-15 behandlinger, men spreder blækket i kroppen til bl.a. lymfekirtler, lever og nyre, og da der nu om dage er nanopartikler i blækket, og efter sprængning med laser ved man ikke, hvor det lander, da nanopartikler kan gå gennem cellevæggene og dermed spredes over alt med senere skadesvirkninger.

Hvad sker der, når man prøver at fjerne tatoveringen med laser? Hvis maskinen er indstillet rigtig, rammer den op til 800 grader varme lysstrålen blækket, og molekylerne eksplodere i forskellige størrelse. Nanopartikler og små dele fjernes med blodbanerne til lymfe, lever, nyre med videre, større stykker brænder sig dybere ind i dermis og bliver usynlig for det blotte øje.

Laboratorietests har vist ved den blå farve at udvikle arsenik nok til at ødelægge skindet, og da man med laser altid behandler større områder ad gangen, kan det også være farligt.

Nogle mener så, at kun læger må ”fjerne” ved hjælp af laser, men det er helt sikkert ikke fra læger, at fejlene ender på Bispebjerg Hospital, da lægerne helt sikkert begynder med de samme behandlinger, frysning, steroider, og hvad de ellers har lært på universitetet for behandling af brandsår.

Selvom de bør vide, at laser”fjernelse” skader patientens helbred og ikke burde anvendes, forsætter de med laser. Men de skriver jo også recepter ud på medicin, som ikke helbreder, men kun dæmper symptomerne og har lange lister af skadelige bivirkninger.

I artikler om dette emne skrives der altid, at syrebehandling er farligt uden at se på, hvad syre er. Det, der er kendt i Danmark, er rene kemiske blandinger, der bl.a. indeholde hudblegemidler og bliver indsprøjtet under huden i et enkelt tilfælde i ukontrollerbare mængde.

Der findes metoder, hvor man anvender syre i meget små mængder. 0,1-0,2 mg, som er anerkendt, og som ikke sprøjtes ind under huden. Med andre ord en ren kosmetisk behandling. Nogle virker efter en enkelt behandling, andre efter 4 -5 behandlinger.

Hvad er syre? I store mængder er det farligt, men i små mængder ganske ufarligt. Tænk på en murer, der afsyrer en væg. I dag med ansigtsmaske og handsker, men får han alligevel et lille stænk på et stykke bar skind, får han blot et rødt mærke, men stikker han hånden ned i spanden uden handske, sker der alvorlig skade.

Det største problem generelt ved tatoveringsfjernelse er efterbehandling, men når udbyderen har specielt udviklede produkter til efterbehandling, og klienten bruger det som forskrevet, er der ingen problemer.

Konklusion til lovforslaget om laserbehandling er fra min side: 1: Krav til uddannelse, ikke kun mekanisk indstilling. 2: Kun for kosmetisk- og medicinskuddannede. 3: Registrering af personen, der har uddannelsen. 4: Test og godkendelse af maskiner.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.