Ritt Bjerregaards rystende og skræmmende synspunkter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Under overskriften ”Bør vi borgere lave en indsamling til støtte for Jakob Scharf?” bragte JP et indlæg af den tidligere socialdemokratiske minister Ritt Bjerregaard (RB). Indlægget er en helhjertet støtteerklæring til nævnte Scharf, som ved retten er idømt ubetinget fængselsstraf for i en bog at have brudt sin tavshedspligt om fortrolige forhold, han havde fået som tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

RB skriver bl.a., at tidligere PET-chef Hans J. Bonnichsen havde udtalt, at der ikke i bogen var noget, der ikke tidligere havde været offentligt fremme, at hun glædede sig over, at Scharf med bogen havde rokket ved det hemmelighedskræmmeri, som PET omgiver sig med, at det ikke fremgår, om der er nogen skadelidte, at det ikke kan nytte, at der – for ytringsfriheden – gælder helt andre regler for militæret og hemmelige tjenester, at der er masser af blå briller og hokuspokus omkring de hemmelige tjenester, og at der i hendes tid som statsrevsior ikke var nok kontrol med tjenesten, samt at vi vil vide, hvad der foregår, og hvad vores penge bliver brugt til.

Lad mig starte med en korrektion. Det er velkendt, at nævnte Bonnichsen, der for længst er pensioneret, altid har været glad for at ytre sig, men han har aldrig været chef for PET. Dernæst vil jeg sige, at RB med sine bemærkninger og holdninger dels røber en uværdig og beskæmmende foragt for de ansatte i og det fremragende virke, vores to efterretningstjenster udfører, dels mangler total forståelse for den betydning og de vilkår, der ubetinget må være for, at tjenesterne kan udføre deres arbejde til gavn for vores lands sikkerhed som led i terror- og spionagebekæmpelse mv. og for den politiske beslutningsproces.

Det er også derfor, at det er den enkelte borger i Danmark, der er ”den skadelidte”, når Scharf i en bredere sammenhæng røber PET’s arbejdsmetoder og dermed også svækker andre landes tjenesters tillid til, at man kan forsyne os med hemmelige oplysninger f.eks om påtænkte terrorplaner.

Det bør også nævnes, at der af pålidelige personer udføres en lovreguleret kontrol med begge vores efterretningstjenester. At RB som statsrevisor ikke var tilfreds med, hvad hun kunne få indsigt i, takker jeg min Gud og skaber for. Held og lykke med den uhyrlige tanke om en indsamling.