Det er skat på allerede beskattet indkomst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden leverede økonom Niels Storm Knigge fra tænketanken Kraka et forsvar for arveafgiften. Han påstod, at penge »beskattes, når de skifter hænder«. Det er samme narrativ, som har kørt på de sociale medier fra venstrefløjen de senere måneder. Men påstanden er falsk. Penge er et betalingsmiddel. Penge er ikke en indkomst, og arv er ikke en indkomst eller indtægt. Det er en opsparing, der ikke er brugt, og hvor arveafgiften som den eneste afgift og skat sammen med gaveafgiften i det danske skattesystem beskatter en allerede beskattet indkomst.

Det er en skat og afgift på noget, uden der er en værditilvækst bag. Ved overskud i en virksomhed er der en værditilvækst. På samme måde ved løn. Reelt er det en partiel konfiskation, som straffer dem, der sparer op. Endvidere påstås det, at afgiften forvrider mindre end topskatten, men dels er der ikke politisk flertal for lavere topskat, dels rammer den helt almindelige familier, der ikke betaler topskat, dels er det yderst begrænset, hvad statens nettoprovenu ved afgiften overhovedet er.

Faktisk udgør nettoprovenuet kun 0,1 pct. af bnp i 2024. Tilbage bliver der et strafgebyr til dem, der sparer op. Kraka og andre, der er fortalere for arveafgiften som Cevea og en række politiske partier, mangler derfor at forklare, hvorfor de mener, at borgere, der sparer op i frie midler og nedbringer gælden i deres boliger, skal straffes – som de eneste.