DR, sprogligt kodeks og de grisefarvede danskere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Normalt falder det ind under begrebet racisme at bruge et nedsættende udtryk om folks hudfarve. Medierne er meget opmærksomme på den slags, og blandt flere har således også Danmarks Radio en kodeks for, hvordan man skal tackle følsomme ord og begreber.

Ikke desto mindre gav DR’s politiske medarbejder Christine Cordsen den fuld skrue, da hun som del af et såkaldt ekspertpanel på DR1 om aftenen nytårsdag skulle analysere statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale. Her bidrog Christine Cordsen med blandt andet denne såkaldt begavede analyse af den aktuelle politiske situation:

»Men i virkeligheden har Mette Frederiksen lagt sig mere over i retning af Dansk Folkeparti, som dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem. Og man kan få et samfund som i 50’erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet.«

Niveauet ligger her på linje med de sædvanlige hjernedøde Facebook-debatter, hvor de mest horrible og småracistiske påstande rask væk slynges ud. Og nu altså også af DR’s politiske medarbejder i et DR-program, hvor hun skal forestille at komme med en seriøs analyse.

At Cordsen i et TV-program kalder danskerne for grisefarvede må i sig selv være en grov overtrædelse af DR’s kodeks for ordentlig sprogbrug, men værre er næsten de politiske fordomme, hun som politisk medarbejder ved en statsfinansieret tv-kanal giver udtryk for.

Med Mette Frederiksen i kølvandet vil Dansk Folkeparti ifølge DR’s politiske medarbejders analyse føre samfundet tilbage, som det var i 1950’erne og udvise alle, der ikke har den hud, som hun betegner som grisefarvet.

Christine Cordsen nærer tydeligvis stor foragt for især Dansk Folkeparti, og det er fair nok, men når hun som DR’s politiske medarbejder udtrykker denne foragt i form af en analyse, der baserer sig på uvidenhed og horrible påstande, må bunden være nået.

DR klamrer sig ellers til et mantra om, at institutionen er nødvendig som en statsfinansieret public service-kanal, der blandt andet skal sikre en ordentlig og fair demokratisk debat.

Hvis det er Christine Cordsens noget forskruede opfattelse af disse begreber, der fremover skal være gældende, kan man lige så godt lukke biksen. Det ville være at gøre demokratiet en stor tjeneste.