Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Jyllands-Postens pinlige fejlskud om Socialdemokratiets politik

Vores nye skatteudspil, som skal begrænse uligheden og tilbagerulle nogle af de skatterabatter, står for skud.

Artiklens øverste billede
Vi vil hæve det skattefri bundfradrag fra 289.000 til 500.000 kr. Det vil lette skatten på en gennemsnitlig formue, der går i arv, i 97 af landets 98 kommuner. Arkivfoto: René Schütze

Jyllands-Postens leder fremsatte før jul en polemisk og pinlig kritik af Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Baggrunden er vores nye skatteudspil, som skal begrænse uligheden og tilbagerulle nogle af de skatterabatter, der har skabt allermest ulighed.

Det er jo en ærlig sag, at JP bedre kan lide De Konservatives skatteudspil, hvor de nedslidte skal betale for lavere topskat til de højest lønnede, frem for vores udspil, hvor dem med de største, arbejdsfrie gevinster skal bidrage lidt mere.

Men det kammer helt over, når JP slynger om sig med beskyldninger om, at vi er populister og dyrker »misundelse som ledemotiv«. Derudover er indlægget fyldt med flere fejlagtige påstande om vores politik. Om det er, fordi JP ikke har læst vores forslag grundigt nok, eller der ligger mere gustne motiver bag, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Grundlæggende handler vores nye skatteudspil om at tilbagerulle nogle af Lars Løkkes skattelettelser, som har skabt allermest ulighed. Nemlig nedsættelsen af skatten på kapital- og aktieindkomst.

Vi fører sådan set bare reglerne tilbage til tiden under Anders Fogh Rasmussen, før Lars Løkke Rasmussen gennemførte sin ”rødvinsreform” i 2009. Den gav i snit de 100 rigeste danskere en skatterabat på 2,7 mio. kr. – om året.

Derudover er det en noget lemfældig omgang med sandheden, når JP skriver, at vi vil hæve arveafgiften fra 15 til 30 pct. For langt de fleste danskere vil vores skatteforsalg faktisk betyde, at der skal betales mindre i arveafgift, end tilfældet er i dag. Det glemmer JP fuldstændigt at fortælle.

Vi vil nemlig hæve det skattefri bundfradrag fra 289.000 til 500.000 kr. Det vil lette skatten på en gennemsnitlig formue, der går i arv, i 97 af landets 98 kommuner. Kun på den del af formuen, der overstiger 3 mio. kr., vil skatten blive hævet fra 15 til 30 pct. Men selv det efterlader altså fortsat 70 pct. til arvingerne.

Det er i strid med sandheden, når avisen her påstår, at vi vil tvinge virksomhederne til at indføre fondseje. Sludder og vrøvl. Vi har tværtimod tilbudt virksomhederne skattefritagelse ved overdragelse til erhvervsdrivende fond, der er forankret i Danmark. Hvordan JP nu pludselig kan få lavere skat til at være et udtryk for tvang, må guderne vide.

Endelig er JP utilfreds med, at vi vil lægge en dæmper på de højeste lønninger i vores samfund. Vi vil ikke lovgive om virksomheders lønninger. Men vi har sagt, at det ikke længere skal være muligt at få skatterabat for lønninger på over 10 mio. kr. Hvis virksomhederne vil betale så høje lønninger, må det være for deres egne penge – ikke for skatteborgernes.

Vi står gerne på mål for alle forslagene og tager debatten – også med JP. Men det er pinligt, at en avis som JP kan lade så mange fejl slippe igennem i en lederartikel.

Læs Jyllands-Postens svar her:

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.