Bonus i det offentlige – for uduelighed
Hvor belønnes uduelighed? Svar: i det offentlige. Fem møgsager gav bonus til cheferne. Niels Bohr-bygningen, it-systemet EFI, digitalt medicinkort, grunddatasystemet, Banedanmarks signalsystemer – og ikke at forglemme Bispebjerg Hospital-byggeriet. Budgetter og tidsfrister blev overskredet, og alligevel udløses bonus til chefer og souschefer, ja, enkelte steder endda forhøjede bonusser efter “skønsmæssig vurdering”.
Det må være den almindelige selvagtelse, etik og moral i de højere embedskredse, der helt er væk. Tænk på lignende svigt i et privat selskab – Ecco, Grundfos, Danfoss osv. – jeg vil tro, at sådan uduelighed her ville give en bonus i form af en fyreseddel.
Kære JP: Bliv ved – det må kunne lade sig gøre at rejse en storm mod den stadig mere omsiggribende slendrian i vort offentlige system.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter