Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Staten skal træde til, når det gælder finansiering af huslån i udkantsområder

Kreditforeningernes modvilje mod långivning i landområderne kan måske også læses som frygt for at skade egen forretning.

Artiklens øverste billede
Regeringen ønsker at styrke udkantsområderne. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Med regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen er det første skridt taget til at vende den vandring fra land til by, som har været det fremherskende mønster i snart mange generationer.

Også boligprisernes himmelflugt i de største byer må formodes at understøtte en ny tendens i retning af øget bosætning uden for de store byer, da grænsen for, hvad en almindelig familieindkomst kan bære af boligudgift i København, Aarhus og Odense, snart må være nået.

Hvis udflytningen af de statslige arbejdspladser skal lykkes, vil det imidlertid være nødvendigt at fastholde en større del af de nuværende ansatte, idet der ofte er tale om arbejdsområder, som fordrer en betydelig ekspertise, som ikke lige kan erhverves fra dag til dag.

Her vil det formentlig være lettere at overtale mange af medarbejderne til at flytte med, hvis de samtidig får mulighed for at realisere nogle drømme om et liv på landet. Det vil sikkert også være lettere for familiens børn at acceptere et skoleskift, hvis de f.eks. får mulighed for egen ridehest.

Nye undersøgelser af børnefamiliernes livsstilsønsker tyder på, at mange ønsker mere tid til familien og dermed også færre timers arbejde, uanset at dette vil medføre en betydelig nedgang i indtjening og dermed umuliggøre boligkøb i de store byer.

Når så hertil kommer, at elbilerne formentlig bliver alles eje i løbet af få år, er der lagt op til en øget efterspørgsel efter boliger i rimelig kørselsafstand fra de mindre og mellemstore byer rundtom i landet, hvor der nu er opstået nye arbejdspladser.

Et af problemerne i forbindelse med ønske om bosætning i landområderne er imidlertid, at kreditforeninger og banker ikke vil yde den nødvendige långivning, når der er tale om boliger på landet.

I modsætning til erhvervelse af fast ejendom i de store byer vil der i landområderne ofte være tale om, at købsprisen udgør en mindre del af boligens reelle pris, mens der må forventes et større beløb til istandsættelse. Først når ejendommen er istandsat, har den nogen egentlig handelsværdi.

Det er blevet foreslået, at staten skulle gå ind som garant i forhold til kreditforeningerne, som åbenbart frygter, at de pågældende ejendomme taber yderligere i værdi.

En anden løsning kunne være, at staten påtager sig rollen som långiver. I forvejen påtager staten sig adskillige opgaver, som måske nok kunne løftes af private virksomheder, men hvor dette af forskellige grunde ikke har været anset som attraktivt. Her kan f.eks. nævnes Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Finansiel Stabilitet.

Disse statslige selskaber løfter opgaver af økonomisk karakter, hvor det vurderes, at staten har en væsentlig interesse i, at opgaverne bliver udført.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at adskillige af de i alt 29 selskaber, som helt eller delvist er statsligt ejede, giver et komfortabelt overskud, som tilfalder statskassen. De offentligt ejede virksomheder har den fordel frem for de private, at de kan have en langsigtet målsætning, hvor private virksomheder i højere grad skal kunne præstere et hurtigt afkast til aktionærerne.

Staten kunne formentlig også få en fornuftig indtjening ved finansiering af lån til bosætning i udkants-områder. Som nævnt er der sjældent tale om meget værdifulde ejendomme. Tværtimod. De fleste familier med normal husstandsindkomst vil sagtens være i stand til at betale en lidt højere forrentning af disse lån, idet selve lånet typisk vil være ret lavt.

Det bør ikke være bankerne, der har det afgørende ord at skulle have sagt, når det drejer sig om at vende udviklingen i landområderne.

Kreditforeningernes modvilje mod långivning i landområderne kan måske også læses som frygt for at skade egen forretning. Mange byejendomme har utvivlsomt deres store værdi, fordi det hidtil har været i de store byer, at arbejdspladserne har været.

At dømme efter de seneste salgstal er efterspørgslen efter ejerlejligheder i de store byer imidlertid vigende, og det kan næppe udelukkes, at banker og kreditforeninger vil kunne mærke en ændring i efterspørgselsmønstret.

Dette hensyn bør naturligvis inddrages i overvejelserne, men bør ikke være nogen alvorlig hindring i bestræbelserne på at føre en større del af beskæftigelsen bort fra de store byer og samtidig muliggøre en fornyet bosætning i landområderne.

Uanset årsag må det anses for uhensigtsmæssigt, at bankerne, som i vore dage også ejer kreditforeningerne, er i stand til at modarbejde regeringens bestræbelser på at styrke udkantsområderne i Danmark. Det bør her erindres, at staten i flere omgange har været nødt til at gå ind og hjælpe en nødlidende banksektor.

Det bør ikke være bankerne, der har det afgørende ord at skulle have sagt, når det drejer sig om at vende udviklingen i landområderne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.