Vildledende statistik om befolkningen

Offentliggjorte statistikker vedrørende indvandrere, specielt muslimske, er vildledende på to måder. Således kan indvandreres børn født i Danmark, såkaldte efterkommere, få dansk statsborgerskab. Derved får børn af en efterkommer med statsborgerskab automatisk statsborgerskab, selv om den anden forælder er indvandrer eller efterkommer uden statsborgerskab.

Dette medfører, at indvandrernes børns børn, altså tredjegenerationsindvandrere, i statistikkerne kategoriseres som danskere, selv om hverken forældre eller bedsteforældre har dansk blod. Det betyder f.eks., at tredje generation af 100 pct. arabisk-muslimske indvandrere fremstår som 100 pct. danske, og derved bliver den statistisk beregnede andel af indvandrere og efterkommere i befolkningen stærkt misvisende.

For det andet er kategoriseringen “ikkevestlig indvandrer” ikke særlig meningsfuld. Hvis statistikken skal bruges til at vurdere indvandringens betydning, f.eks. mht. kriminalitet, arbejdsvillighed eller integrerbarhed er der ikke megen logik i at anbringe en thailandsk kvinde, en kineser og en arabisk muslim i samme kategori.

Men for ikke at fremstå som racistiske må vi jo her i vestlige demokratier desværre ikke kategorisere mennesker på basis af religion – det må og gør man som en selvfølgelighed i muslimske lande.