Energidebatten, der blev afsporet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Siden foråret 2018 har højspænding i den grad været på dagsordenen i Vestjylland, efter at Energinet offentliggjorde sine planer om en 35 meter bred, 35 meter høj og 175 km lang masteforbindelse fra Idomlund til den dansk-tyske grænse.

Debatten i Vestjylland er desværre kommet til at handle om noget forkert, for efter Energinet fik folk til at tro, at nedgravede kabler kun var et spørgsmål om penge, har snakken handlet om, hvorvidt forbindelsen skal nedgraves eller hænge i luften. Den reelle debat skulle handle om, hvorvidt der er behov for forbindelsen eller ej.

Der er blandt folketingspolitikere, borgmestre og ikke mindst hos energiministeren en udbredt opfattelse af, at højspændingsforbindelsen er nødvendig for os, og når så mange mennesker er enige om en ting, så må det jo være rigtigt. Men forholder det sig nu også sådan? Næh, for fælles for politikernes kendskab til behovet for vestkystforbindelsen og Viking Link er, at de alle har informationen fra én kilde, nemlig energiministeren, som kun har én rådgiver: Energinet.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, som ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Selvstændig, ja, men uvildig – nej! Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor otte er udpeget af energi-, forsynings- og klimaministeren, og tre er valgt af medarbejderne, og de otte udpegede medlemmer af bestyrelsen er såmænd udpeget af den siddende minister, Lars Chr. Lilleholt (V). Med andre ord: Energinet er energiministerens forlængede arm, så når energiministeren spørger Energinet, kunne han lige så godt spørge sig selv.

Forårets og sommerens ”informationsmøder” blev håndteret så klodset af Energinet, at man næsten får mistanke om, at det var planlagt. I hvert fald lykkedes det for Energinet med kirurgisk præcision at få alt fokus rettet på nedgravning af kabler eller ej, så der blev mindre plads til de reelle spørgsmål:

· Hvorfor er der behov for forbindelsen?

· Hvordan kunne ministeren godkende Viking Link, uden at der er foretaget beregninger af CO₂-belastningen og samtidig hævde, at den er nødvendig for den grønne omstilling?

· Hvad er det for noget grøn strøm, vi skal eksportere gennem Viking Link, når de nye datacentre øger Danmarks samlede strømforbrug med 20 pct. og kalder på nye vindmøller?

Da Energinet efter nogle måneders debat pludselig meldte ud, at nedgravning i større omfang slet ikke er mulig, valgte energiministeren at lade Energinet udarbejde et nyt forslag. Dette forslag var i store træk magen til det første, men nu mente man dog, at der kunne graves 15 pct. ned i stedet for kun 10 pct..

Det seneste forslag er sendt til udenlandske eksperter, efter sigende fra Canada, hvor man ikke kunne drømme om at nedgrave kabler pga. deres store øde områder. Vores forventninger til eksperternes vurdering er ikke store, fordi de formodentlig blot er blevet bedt om at bekræfte Energinets antagelse om, at det er meget svært at nedgrave en 400 kV-forbindelse, hvilket de formodentlig har helt ret i.

Det ideelle ville være, hvis de udenlandske eksperter i stedet fik lov at vurdere Viking Link-projektet, som danske forskere, der i øvrigt ikke har andre interesser i sagen end at få sandheden frem, tager afstand fra, fordi det modvirker grøn omstilling, er økonomisk usikker og vil øge CO₂-udledningen. Og de danske eksperter er enige: Uden Viking Link er der intet behov for en 400 kV-forbindelse gennem Vestjylland.

Men dette sker ikke, for ministeren har med de ”uvildige” eksperter blot lavet en skinmanøvre for at vinde tid, og det virker tilsyneladende. Alle politikere venter på en second opinion, selv om alle ved, den intet nyt bringer.

Hvis Viking Link blev taget ud af ligningen, er behovet for udvidelse af vestkystforbindelsen langt mindre eller måske endda ikkeeksisterende, og eventuel nødvendig forstærkning af forbindelsen vil kunne håndteres med en kabellagt løsning. En behagelig sidegevinst ved en sådan løsning vil være, at der bliver frigivet 11 mia. kr., hvilket er prisen for Viking Link, og disse penge ville kunne bruges på reel grøn omstilling.

Hvad der er energiministerens og Energinets reelle motiv for at ønske sig Viking Link, kender vi ikke, men vi ved, at det ikke er på grund af CO₂-regnskabet, økonomien eller forsyningssikkerheden. Hver gang debatten er kommet i nærheden af det ikkeeksisterende behov for forbindelsen, har energiministeren og Energinet smidt trumfkortet ”grøn omstilling”, selv om Viking Link er det præcis modsatte, så vi ved også, at de ikke har lyst til at snakke om det.

Konklusionen er derfor: Der er fejet noget ind under gulvtæppet.