Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En 60-årig kan også være ferm til SoMe

Se på det hele menneske og find det rette miks med den rette indstilling, som passer til din virksomhed.

Artiklens øverste billede

For gammel til jobbet er ikke et tema hos os. Det er sagt med ærlighed. Inden for de seneste par måneder har vi faktisk ansat to nye medarbejdere, der begge er over 60 år.

Mine mange år som ledende medarbejder og headhunter viser desværre, at det ikke er indstillingen i alle virksomheder. Mange vil sige, at de ikke ser på alder, når der ansættes, men fakta viser noget andet.

Jeg oplever desværre ofte, at man i den intensive søgen efter nye medarbejdere ser lige forbi det ”grå guld”, da radaren er indstillet på ”yngre” (= under 40). Det kan der naturligvis være mange grunde til, men flere nævner karakteristika som ”forstokkede”, ”uden energi”, ”mindre fleksible” og ”manglende motivation” som årsager og dermed synonym med det ”grå guld”.

Vi skal passe på med at forherlige ungdomskulturen mere, end den kan bære.

Det undrer mig meget, da min erfaring viser noget helt andet.

Set fra min stol kan en 30-årig også være forstokket, mens en 60-årig sagtens kan være topmotiveret og klar til et slag bordtennis. Samtidig er det, som om man fuldstændig ignorerer eller er uvidende om, at de fleste topledere i Danmark er mellem 50 og 70 år. Hvorfor skulle andre i samme alder ikke være lige så motiverede, fleksible, energiske og med sociale kompetencer som dem?

Skal vi som virksomheder klare os i den fremtidige konkurrence, er det vores evne til omstilling, som bliver afgørende. Derfor skal alder som adgangskriterie lægges på hylden – og omstillingsparathed og fleksibilitet træde i stedet.

Vi har både helt unge og nyuddannede medarbejdere, dem med nogle år på bagen og de ældre, som har rygsækken godt fyldt med erfaringer. For os er det netop afgørende, om vi tror på, at den enkelte person som menneske vil kunne passe ind i kulturen hos os – og dermed vil og kan være med til at skabe værdi for vores kunder og virksomhed.

Vi skal passe på med at forherlige ungdomskulturen mere, end den kan bære, og måske blive blinde for de udfordringer, der også kan være ved at lade alder træde foran alt andet.

Der skal ikke herske tvivl om, at de unge helt afgjort ofte er fantastiske medarbejdere, men de skal også have plads til at blive familiære med de dertilhørende forpligtelser. Det skal og vil vi alle give plads til som arbejdsgivere.

Men vi skal jo også være ærlige og sige, at barnets første sygedag sjældent kommer belejligt, og vi kender alle til den stress, der kan følge med ved at være afhængig af institutionernes lukketider.

Ser vi til den lidt ældre del af medarbejderskaren, kan der være helt andre hensyn at tage. Der kan være behov for særlige vilkår og måske nedsat tid for de allerældste for at kunne overkomme det hele.

Så lad aldrig alderen være det afgørende, når du ser dig om efter nye medarbejdere. Se på det hele menneske, og find det rette miks med den rette indstilling, som passer til din virksomhed. Hermed blomstrer såvel unge som ældre – og dem indimellem – til glæde for både dine medarbejdere, kunder og virksomhed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.