Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Så kom der pludselig alt for meget fart på

Danmark har i løbet af de seneste 10 år udviklet et flot sportsrenommé, men det kan ikke rumme Formel 1.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

I Danmark går det godt. På trods af vores lille geografiske størrelse, stod vi på nippet til at få Formel 1 til landet. Eventet, der ville skabe unik branding, massive turistindtægter, brændt gummi til dem med benzin i blodet, folkefest for den almene borger og ikke mindst sport fra den ypperste hylde til sportsnarkomanen samt glamour og underholdning af en hidtil uset størrelse i dansk sammenhæng.

Med andre ord ville det være en begivenhed for dem med de nypolerede laksko og dyre plader såvel som for dem i udtrådte sneakers og kørende på jernhesten. Altså noget for enhver smag.

Men en af verdens største sports- og kulturbegivenheder kommer ikke forbi det danske land foreløbigt, selv om det vil flugte så fint med Københavns brede skare af kulturelle tilbud til den mangfoldige danske befolkning.

Skønt vi kan prale af vedvarende events, der inkluderer alt fra Distortion og Copenhagen Pride Parade til Copenhagen Half Marathon og Ironman, er der alligevel en generel stemning om, at det er uvirkeligt og usandsynligt at afholde Formel 1 – hvorfor egentlig?

På trods af et politisk flertal (omend snævert) ser sandsynligheden for, at begivenheden bliver en realitet i en nær fremtid, omtrent så lille ud, som at Nordkorea skulle vinde VM i fodbold. Altså højst usandsynligt.

Det er tydeligt, at der har været en markant modstand mod sportsbegivenheden, men at denne syntes baseret på stereotypiske fordomme og udpræget uvidenhed herom.

Ingen i Københavns Kommune-delegationen har tilsyneladende gjort sig den ulejlighed at overvære blot ét enkelt F1-løb i de snart to år, forhandlingerne har stået på. Selv ikke formand for Team Danmark Frank Jensen.

Helge Sander nægter at begrave Formel 1-drøm i København

Uden at have overværet hvordan og hvorledes det reelt finder sted, har man truffet en beslutning om, at det ikke skal finde sted. Altså et ret useriøst udgangspunkt for forhandlingerne, da man i praksis ikke ved, hvad man siger nej til – man har kun sine fordomme at basere det på.

Så når en begivenhed af hidtil ukendt størrelse og ukendt karakter banker på døren i dansk kontekst, har vi tilsyneladende en tendens til at trække nej-hatten langt ned over ørerne.

Omvendt kæmper man i byer som London og Miami om at få eventet til byen, mens Holland, der både cykel og ”grønhedsmæssigt” er sammenligneligt med Danmark, har udtryk et ønske om at få det til landet.

At vi blandt andet brander os på at være en grøn cykelhovedstad, er på ingen måde et tilstrækkeligt argument for at pille eventet fra hinanden.

Samtidig står det også i skærende kontrast til det ellers fine sportsrenommé, som Danmark især har udviklet i løbet af de seneste 10 år, hvor vi har formået at afholde alt fra VM i ishockey til EM i svømning.

Så hvorfor egentlig ”nej tak” til Formel 1?

Med andre ord ville det være en begivenhed for dem med de nypolerede laksko og dyre plader såvel som for dem i udtrådte sneakers og kørende på jernhesten. Altså noget for enhver smag.

Det stritter samtidig imod Danmarks offentligt kendte målsætning om at ville tiltrække flere og større internationale sportsbegivenheder.

Selv om det sandsynligvis ville kræve nogle offentlige midler at realisere det, bør dette alene ikke være et tilstrækkeligt argument imod Formel 1 grundet den efterfølgende økonomiske profit.

Vi siger faktisk nej tak til flere gysser i statskassen, der eksempelvis kunne være brugt på det økonomisk trængte sundhedsvæsen.

Omvendt har vi spenderet millioner af offentlige kroner på en lang række ”spøjse” underholdningsbegivenheder. Eksempelvis har Wonderful Copenhagen med glæde ”eksploderet” budgettet for at muliggøre andenrangsmusikeres optræden til Eurovision 2014 i København, der endte i massivt millionunderskud.

Mystisk.

Selv om debatten om Formel 1 til København har været præget af en snæversynet og unuanceret vinkling, er det trist, at vi på baggrund af et relativt uoplyst grundlag tilsidesætter så stort og fremadstræbende et projekt.

København er kort sagt en verdenskulturhovedstad – det ligger i det københavnske dna at tiltrække og afholde begivenheder af enorm variation og størrelse, så hvorfor ikke?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser, DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Den svære balance: Nato øver krig for åbent tæppe i Norge

Kristian Søby Kristensen
Kæmpe stor øvelse skal afskrække Rusland ved at vise Natos samlede militære styrke og vise Natos medlemmer, at alliancen fungerer.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her