Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nu gælder det om at fastholde indvandrere i beskæftigelse

Efter 10 år falder mange ud af arbejdsmarkedet igen – hvorfor?

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere er stigende, men tallene viser, at mange efter 10 år falder ud af arbejdsmarkedet igen. Er det kulturelle årsager, skyldes det manglende uddannelse eller noget helt tredje? Det skal vi finde ud af, og vi skal gøre noget ved problemet, for deri ligger nøglen til, at indvandring bliver en indtægt frem for en udgift.

Det er dog glædeligt at konstatere, at beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere har været stigende siden slutningen af 2013 og nu er på næsten samme niveau med højdepunktet i 2008.

Også for efterkommere er udviklingen positiv, om end ikke i helt samme tempo. Det er i høj grad den nuværende konjunkturvækst og heraf følgende fremgang i den samlede beskæftigelse, der kommer ikkevestlige indvandrere og efterkommere til gavn.

Der er dog et bekymrende forhold, når man kigger nærmere på tallene og ser på dem opdelt i aldersgrupper. Her viser det sig, at jo ældre indvandrerne fra ikkevestlige lande og efterkommere er, jo lavere er deres beskæftigelsesfrekvens i forhold til etniske danskeres.

Indvandring koster hvert år det danske samfund 33 mia. kr., men med de gunstige konjunkturer og den høje beskæftigelse, vi oplever lige nu, burde de udgifter kunne reduceres.

Det er ikke, fordi de er pensionister – de er personer i de ”produktive aldersklasser”. Mens beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige etniske danskere eksempelvis er på 65 pct., er den på 33 pct. for indvandrere fra ikkevestlige lande. Noget tyder altså på, at jo ældre en indvandrer eller efterkommer på arbejdsmarkedet er, jo større er ”underbeskæftigelsen” i forhold til etniske danskeres.

Et tilsvarende billede får man fra undersøgelser af nytilkomne flygtninge. Når man ser på deres beskæftigelsesfrekvens, så stiger den, fra de ankommer til Danmark, men ca. 10 år efter deres ankomst falder deres beskæftigelsesfrekvens betragteligt, og afstanden til frekvensen for etniske danskere øges mærkbart.

Indvandring koster hvert år det danske samfund 33 mia. kr., men med de gunstige konjunkturer og den høje beskæftigelse, vi oplever lige nu, burde de udgifter kunne reduceres. Det kræver dog, at vi får fundet nøglen til at fastholde flygtninge, indvandrere og efterkommere i beskæftigelse, så de gennem hele livet opnår et beskæftigelsesniveau på højde med etniske danskere.

Beskæftigelsen fortsætter optur: 3000 flere fik job i juli

Der findes ikke åbenlyse officielle forklaringer på, hvorfor gruppen forsvinder fra arbejdsmarkedet. Om det er på grund af manglende uddannelse, om det er et kulturelt fænomen eller om det udspringer af strukturelle forhold på det danske arbejdsmarked? Der lader heller ikke til at være igangværende undersøgelser eller analyser af fænomenet, men vi vil gerne opfordre til, at der lægges kræfter i at finde en forklaring.

Hvorfor forsvinder flygtninge, indvandrere og efterkommere ud af arbejdsmarkedet på et betydeligt tidligere tidspunkt end etniske danskere? Ved at finde årsagen kommer vi forhåbentlig også tættere på en løsning, så vi fremover i højere grad kan fastholde gruppen i beskæftigelse gennem hele livet.

Ud over at igangsætte en analyse mener vi også, at der skal sættes aktivt ind allerede nu. Da det jo drejer sig om personer, der har været i beskæftigelse i måske 10 år, er jobcentrene afskåret fra at påvirke borgerne. Men hvem kan så?

Baseret på vores erfaringer gennem mange års arbejde med beskæftigelsesindsatser og -forløb i Danmark, er det fagforeningerne, der bør tage ansvar.

Fagforeningerne har direkte kontakt til borgerne, og det er fagforeningerne, der kan fortælle denne gruppe om vigtigheden af at efter- og videreuddanne sig, så man bliver mere robust, når konjunkturerne skifter.

Det er også fagforeningerne, der kan motivere denne gruppe borgere til at sikre sig en økonomisk tryg pensionstilværelse ved at forblive på arbejdsmarkedet i flere år.

Det er samlet set desværre ikke nok at glædes over de gode takter i forhold til flygtninge, indvandrere og efterkommeres beskæftigelse – vi er nødt til at gøre noget aktivt nu for at fastholde dem i job. Lad det være en opfordring til fagforeningerne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.

Trump har sejret: Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Matthew Fallon Hinds
Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her