Grænsehegn er en vigtig brik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse er et vigtigt tiltag for at beskytte dansk eksport, danske arbejdspladser og danske grise. I samspil med en lang række andre initiativer skal hegnet mindske risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark.

Et af argumenterne mod vildsvinehegnet har været, at vildsvin muligvis stadig kan krydse grænsen til Danmark ved f.eks. veje og vandløb. Det er vi naturligvis helt med på, og selv om dufthegn og flydespærringer vil hjælpe, så gør vi os ingen illusioner om, at 70 km hegn kan holde samtlige vildsvin ude af landet. Men hegnet vil alt andet lige gøre det sværere for vildsvin at vandre ind i Danmark.

Det er ikkem fordi vi forventer, at smittede vildsvin kommer ind over grænsen, men fordi vi med det nuværende trusselsbillede vil minimere antallet af vildsvin i landet. Arbejdet med at fjerne vildsvin fra den danske natur giver bedst mening, hvis vi også begrænser tilstrømningen af vildsvin fra Tyskland, hvor de har en ganske stor bestand.

Når afrikansk svinepest tager større geografiske spring skyldes det oftest, at vildsvin samler smitten op ved at spise inficerede madrester, der er efterladt i naturen på eksempelvis rastepladser.

Hegnet er altså en vigtig brik i det puslespil, der skal forebygge afrikanske svinepest på dansk jord. Kommer svinepesten først til Danmark, vil det være katastrofalt for samfundet som helhed og dansk landbrug i særdeleshed. Og det gælder, uanset om smitten findes i en tamgris eller et vildsvin.

Såfremt bare ét enkelt tilfælde bliver fundet i Danmark, lukkes eksporten af grisekød øjeblikkeligt til lande uden for EU. Eksporten forbliver lukket, indtil det kan påvises, at sygdommen har været udryddet i landet i tre måneder.

Hvis et udbrud rammer tamsvin vil det betyde mindst 4 måneder uden eksport og et tab på mellem 2,5 og 3 mia. kr. Men hvis sygdommen findes i et dansk vildsvin, skal det først påvises, at sygdommen er udryddet i landet, og det er ikke så let endda. Faktisk har ingen af de lande, hvor den afrikanske svinepest er konstateret, haft held med at udrydde sygdommen, hvis den først har spredt sig blandt landets vildsvin. Undtagelsen er Tjekkiet, hvor smitten blev stoppet med et hegn, inden den spredte sig til vildsvin uden for det område, der blev ramt.

Med en eksport af dansk grisekød til lande uden for EU, der årligt indtjener i omegnen af 11 mia. kr. til det danske samfund, kan det hurtigt blive meget dyrt for landet.

Selvfølgelig skal hegnet – og hele indsatsen for at minimere risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark – også suppleres. Det bliver den blandt andet med vildtkameraer, dufthegn, oplysningskampagner om madaffald og jagttrofæer, kontrol med lastbiler ved grænsen og afskydning. Men det ændrer ikke ved, at vildsvinene udgør den ubetinget største risiko for spredningen af afrikansk svinepest.