Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Godt skoleudspil fra regeringen

I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg.

Artiklens øverste billede
Reduktionen af den understøttende undervisning bevirker, at den samlede skoledag bliver lidt kortere, selv om der indføres lidt flere timer med rigtig undervisning. Arkivfoto: Gorm Olesen

Den 11. september offentliggjorde regeringen et udspil om folkeskolen under overskriften ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen”. I udspillet peges der på syv tiltag, der måske kan hjælpe folkeskolen på ret kurs. Dette skal ses i sammenhæng med undervisningsministerens fokus på dannelse og faglighed, samt andre markeringer fra regeringens side i de forgangne to år.

Med udspillet gør regeringen effektivt op med den fastfrysning af skolepolitikken, som var et resultat af folkeskolereformen fra 2013. Det er godt og nødvendigt, for ingen kan være i tvivl om, at noget må gøres.

Det nye udspil indebærer flere fagtimer i folkeskolen, reduktion af den såkaldte understøttende undervisning, en læsekampagne, større spillerum for faglige vurderinger i skolens virke, reduceret brug af vikarer, præcisering af diverse regler samt forsøg med selvstyrende skoler. Reduktionen af den understøttende undervisning bevirker, at den samlede skoledag bliver lidt kortere, selv om der indføres lidt flere timer med rigtig undervisning. I stedet for den spøjse mellemvare får børnene således både mere undervisning og mere fri leg. Med udspillet gør regeringen effektivt op med den fastfrysning af skolepolitikken, som var et resultat af folkeskolereformen fra 2013. Det er godt og nødvendigt, for ingen kan være i tvivl om, at noget må gøres.

Alle seriøse undersøgelser peger entydigt på, at den danske folkeskole er i alvorlige problemer. I Pirls-undersøgelserne (Progress in International Reading Literacy Study) indtog Danmark i 2011 (dvs. før reformen) en femteplads i læsning, og var dermed i gruppe med Singapore samt de øvrige nordiske lande. I 2016 (altså efter reformen) indtog Danmark en 13.-plads, og var dermed i gruppe med Bulgarien, Litauen, Slovenien og Italien. En rapport fra Foreningen Folkeskoleforældre fortalte i 2015, at 68 pct. af forældrene oplever, at deres barns trivsel er dårligere, 29 pct. af forældrene oplever, at deres barns trivsel er uændret og 3 pct. oplever, at deres barns trivsel er bedre efter sommerferien 2015 i forhold til året før. Allerede i 2015 var antallet af lærere, der forlod folkeskolen steget med 31 pct. efter reformens indførelse.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2017, at andelen af lærere i folkeskolen uden læreruddannelse er steget fra 11,9 pct. i 2013 til 16,4 pct. i 2015. Tal fra Danmarks Statistik viste i 2017, at antallet af elever, der valgte frie grundskoler var støt stigende for 10. år i træk, og at folkeskolereformen på ingen som helst måde havde formået at stoppe den udvikling, hvilket ellers var ambitionen. I 2011 startede 14,6 pct. af danske skoleelever i en fri- eller privatskole. I 2017 gjorde 17 pct. det samme. Uanset hvordan man vender og drejer det, har reformen været en historisk fiasko.

Da skolereformen i 2013 blev indført til tonerne af en omfattende lockout var budskabet, at alle skulle rette ind og gøre, som der blev sagt: Et stort folketingsflertal stod bag, og intet kunne laves om. Lærerne skulle ifølge professor Niels Egelund derfor »holde kæft med deres pis og komme i arbejdstøjet«.

KL og Skolelederforeningen hoppede med på galejen og forkyndte på forskellig vis samme budskab. Den pædagogiske forskning blev målrettet reformens indhold, interesseorganisationer blev ”købt” med bevillinger og rådsposter, og kritikere blev mødt med klager, trusler og advarsler.

Når man politisk søsætter et sådant projekt, er man helt afhængig af, at man fagligt set har ret helt ned i mindste detalje. Det havde man bare ikke, og resultatet vidner ovennævnte tal om. Derfor må vi som samfund på ny føre en reel samtale om, hvordan vi vil overlevere kulturelle erfaringer til de kommende generationer. Det er nemlig præcis det, man gør i en skole, der skal opdrage til et liv i et civiliseret samfund med åndsfrihed og folkestyre: Man holder som lærere, samfund og offentlighed ikke ”kæft med sit pis”, og man lukker ikke helt nødvendige, samfundsrelevante debatter ned med trusler og lyssky manøvrer. Man opdrager til oplyst og fri tænkning i kulturens favn. Lad os endelig træde ind på den sti igen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.