Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Flere erhvervsskoleelever skal udenlands

Elever på erhvervsuddannelserne skal have lige så gode muligheder for udveksling og praktik i udlandet, som studerende på de videregående uddannelser.

Hvis vi i Danmark vil have, at 25 pct. af vores unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, er det vigtigt, vi ser kritisk på, hvordan vi gør uddannelserne mere attraktive. Det gør vi blandt andet ved at øge mulighederne for udveksling.

EU’s program for udvekslingsaftaler mellem landene, Erasmus+, er en kæmpe succes. Hvert år rejser tusindvis af danske studerende på udveksling gennem programmet. Siden 2014 har over 56.000 danskere været af sted. Og én ting er sikkert: Man vender tilbage med rygsækken fuld af viden, oplevelser og nye venskaber, der ingen grænser kender.

Samtidig peger alle undersøgelser på, at Erasmus-studerende har langt bedre muligheder for hurtigt at finde et job, når de er færdige med deres uddannelse. De tjener også mere end andre nyuddannede, der ikke har været på udlandsophold. Men i Danmark er antallet af universitetsstuderende, der tager et semester i udlandet, mere end dobbelt så højt som elever fra erhvervsuddannelserne.

Derfor synes vi, at det er en rigtig god idé at udvikle Erasmus+-programmet til fordel for erhvervsuddannelserne. Kommissionen har i den forbindelse foreslået at bruge flere penge på Erasmus+ i det kommende syvårige budget for EU. Faktisk er der tale om en fordobling af midlerne til Erasmus+.

Hvis det gennemføres, vil 12 millioner europæiske unge fra 2021 til 2027 kunne få gavn af Erasmus-programmet, frem for de fire millioner i dag. Og ser man på kommissionens nyeste udspil, er det rigtig godt nyt for erhvervsskolerne.

Det vil samlet set give flere danskere muligheden for et udlandsophold, praktik eller udveksling i 33 europæiske lande. Men det vil særligt skabe flere muligheder for unge på erhvervsuddannelserne.

Det har vi brug for, fordi det er med til at sikre, at vi får nogle dygtige faglærte, som både har de nødvendige kvalifikationer og også den internationale erfaring, som kan være med til at ruste dem til fremtidens arbejdsmarked.

Da Undervisningsministeriet sidste år evaluerede Erasmus+, viste undersøgelsen, at tre af fire af de studerende fra erhvervsuddannelserne, der havde været på udveksling, oplevede, at studieopholdet havde øget deres kompetencer fagligt, sprogligt og socialt. Lad os fortsætte denne udvikling.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Uddannelsessystemet modarbejder mennesker med handicap
Jens Henrik Thulesen Dahl
Mennesker som har et handicap møder mange udfordringer i uddannelsessystemet. Som samfund har vi et ansvar for at sikre bedre forhold for dem undervejs i deres uddannelsesforløb.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her