Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er “de frisindede” med til at indskrænke den folkelige frihed?

Forbud her og forbud der. Det er som en virus, der smitter – først til venstre, så til højre. Hvornår stopper det?

Arkivfoto: Boris Roessler/AP

USA har siden tidernes morgen eller i hvert fald siden 1787 påberåbt sig at være Guds eget land. Landet hvor man skyder først og taler bagefter ... og i 2016 valgte flertallet den person, som efter min mening stod allerbagerst i iq-køen, til landets mest magtfulde embede.

På vores breddegrader i lille Dannevang står det ikke så slemt til – endnu. Vi har jo “Løkke”, og så er vi kendt for at være verdens lykkeligste folk – en gang imellem. Vort lands dronning og Caroline Wozniacki spreder smil både inden for og uden for landets grænser. Ligesom Paul Elvstrøm, Mads Mikkelsen, 92-landsholdet, håndbolddamerne og håndboldherrerne alle fortjener et anerkendende nik.

Danmark er trods vor liden størrelse kendt for mangt og meget godt. Vi kan være stolte og knejse med nakken, som konen med æggene. Men pas nu på janteloven.

Apropos æg. Ham der med den høje, sorte hat – eventyrdigteren, der elskede at rejse ud i verden. Ham kan vi også godt være stolte af. Nå, ja, der er også Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, som gerne ville bidrage til “verdensfreden” i ytringsfrihedens navn og placere Danmark på det “arabiske verdenskort”. Bob, bob ... stolt og stolt.

Med ytringsfrihed følger også retten til at holde sin mund. Fordi nogen smider med sten, så skal vi alle ikke gøre det samme. Åh, jeg glemmer helt demokratiet. Vort lands fundament – altså ikke på Gorm den Gamles tid – men i nyere tid. Demokratiet er da også noget, som vi virkelig kan være stolte af.

Men er vi så demokratiske her i demokratiets eget land? Stemmeret, ja – nogle af os har. Ytringsfrihed, ja, delvis. For vi kan ikke frit ytre os i dette land, uden det får konsekvenser.

Et eksempel på, at loven om ytringsfrihed blev bøjet efter forgodtbefindende, var i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012, hvor politiet med magt forsøgte at forhindre demonstranter i at vise det tibetanske flag. Intet skulle forstyrre præsidentens besøg. Vi kunne jo risikere, at han blev sur og stoppede Danmarks eksport til verdens mest folkerige land.

Janteloven har vi lært at leve med. Nogle af os trækker lidt på smilebåndet, når vi møder janteloven på vor vej. Sorte katte, der krydser vejen, er også uundgåeligt. Men skal vi leve med “maskeringsloven”?

Hvad er det lige, det betyder at gå ind for frihed? Hvad betyder demokrati? Hvilke værdier er vort land bygget på? Hvad betyder det, når personer med Dannebrog i hånd ytrer: Vi vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke den folkelige frihed. Er det ikke det, “de frisindede” gør? Altså indskrænker den folkelige frihed.

Øget overvågning. Grænsekontrol. Forbud mod beklædningsgenstande. Krav. Stramninger. Forbud her og forbud der. Det er som en virus, der smitter – først til venstre, så til højre. Hvornår stopper det?

Jeg foretrækker også at kunne se den person, jeg taler med. Men hvordan kan jeg, når niqabben falder, være sikker på, at jeg taler med den sande person bag niqabben? Måske gemmer vedkommende sig bag en ny “maske” for at beskytte sit sande jeg?

Hver dag møder vi mennesker, som gemmer sig bag en “facade”. At forbyde f.eks. niqab, elefanthue elelr kunstigt skæg garanterer aldrig, at vi kommer til at se det sande jeg bag “masken”. Det er en illusion, det er naivt, og det er mangel på social iq at tro det.

Hvad vil det sige at være et godt forbillede? Hvad er det for en slags demokrati, vi ønsker i Danmark? Er det tyrkisk demokrati?

Tvang har aldrig gavnet noget eller nogen. Censur har aldrig gavnet noget eller nogen. Forbud gavner heller ikke noget eller nogen. Men det gør dialog og det gode eksempel. Måske en dag vil dialogen og det gode eksempel resultere i, at niqabben falder af sig selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Niqab-forkæmper taler med to tunger
Kamal Ahmane
Forretningsmanden og politikeren Rachid Nekkaz støtter de mest åbenlyse symboler på kvindelig undertrykkelse: niqab, burka og burkini.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.

Debat: Kina er hverken ond eller god

Hans-Henrik Holm
Vi har to verserende historier om Kina i Vesten. Den ene ser Kina som en ny truende supermagt. Den anden ser Kina som et nyt, stort marked, som vi skal erobre den størst mulige del af.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her