Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Klogt af præsident Trump at ruske op i EU

Hvis man vil have Donald Trump ind i en fornuftig dialog, skal udgangspunktet være et økonomisk samhandelsforhold til gavn for både USA og EU.

Arkivtegning: Niels Bo Bojesen

Donald Trumps (DT) mange besynderlige udtalelser skal jeg ikke kommentere. Udtalelserne er vist debatteret tilstrækkeligt. Man kan imidlertid til en vis grad forstå hans udtalelser op til præsidentvalget, men at han også efter valget fortsætter sin noget besynderlige retorik på de forskellige sociale medier, virker besynderligt, al den stund hans retorik blot besværliggør hans politiske arbejde og formål, formål som på mange måder er særdeles fornuftige og legitime.

Vesten har lidt modstræbende accepteret hans kritik af dens samlede manglende indbetaling til Nato. Danmarks forsvarsminister mener som bekendt, at kvaliteten af vort forsvar og vort engagement i internationale opgaver mere end opvejer vort manglende Nato-bidrag.

DT har – på sin normale direkte facon – også kritiseret EU for at have haft for store fordele gennem årene af samhandelen mellem USA og EU. Danmark har haft et overskud i 2017 på samhandelen med USA på godt 36 mia. kr. Hvad har overskuddet så ikke været for Tyskland og andre af de større EU-eksportører til USA? Det er helt oplagt, at hvis man skal have DT ind i en fornuftig dialog, skal det baseres på et økonomisk samhandelsforhold til gavn for både USA og EU.

Nyt terrorbillede i verden: Hvad sker der, når Trump drosler ned på terrorbekæmpelsen?

Trump har netop været nødt til at vise sine vælgere, at han, i modsætning til flere af de tidligere præsidenter, tager problemet vedrørende de mange millioner arbejdsløse i det midterste USA alvorligt.

Meget tyder på, at DT har ret i sin kritik af, at samhandelsforholdet på flere punkter har været til ugunst for USA, hvilket naturligvis også er en indirekte kritik af de tidligere USA-præsidenter. De har været for svage og for diplomatiske eftergivende og ikke dygtige nok i forhandlingerne med EU. Trump har netop været nødt til at vise sine vælgere, at han, i modsætning til flere af de tidligere præsidenter, tager problemet vedrørende de mange millioner arbejdsløse i det midterste USA alvorligt. DT er ingen diplomat, han er forretningsmand, og han ved, han blev præsident, fordi han var den første præsident, som ville tage problemerne alvorligt vedrørende middelklassen og det stigende antal arbejdsløse.

Hans umiddelbare forgænger i præsidentembedet var et menneske med gode intentioner, ingen tvivl om det. Men han var stort set politisk resultatløs, og DT vil se økonomiske resultater på kort sigt, hvilket vel dybest set er en o.k. indstilling. Når man tænker tilbage på USA, hvor far og søn bliver præsidenter, og hvor hustruen til en tidligere præsident er lige ved at blive præsident, samtidig med at mange millioner amerikanere føler, at de fuldstændig er glemt af den “mangeårige herskende overklasse”, er der vist ikke noget at sige til, at DT har tiltrukket mange vælgere ved sin kontante og barske facon.

De fleste af os synes givetvis, at han optræder alt for rabiat, og spørgsmålet er vel netop, om han ikke gør sig selv en bjørnetjeneste ved at fortsætte den stil, efter han er blevet præsident. Men på trods af hans besynderlige og provokerende medieskriverier, vil det reelle forhold mellem EU og USA helt givet falde på plads igen, når de nødvendige justeringer af handelsbalanceforholdet forhandlingsmæssigt er bragt på plads. Natos musketered vil blive bevaret, da samarbejdet også er til USA’s fordel, og selv en Putin er uden tvivl – på trods af smiger, smil, håndtryk og skulderklap – udmærket klar over, at han ikke skal overspille sine kort. Han vil naturligvis hele tiden gå efter at øge sit revir, men Nato har han trods alt respekt for, og derfor skal den alliance bevares, hvilket DT dybest set er fuldt ud klar over, han vil blot se en større økonomisk ydelse fra mange af Nato-medlemmerne.

Hvad gør Danmark? USA’s politik bliver aldrig den samme igen

At DT gerne vil rette op på USA’s økonomi, at han gerne ser et EU, som tager et større ansvar for sin egen fremtid, at han ikke har nogen ambition om, at USA altid skal være “verdens politimand”, er vel dybest set en legitim indstilling. Men det er desværre lige så klart, at DT’s ønske om at få USA ud af rollen som “verdens politimand” (en mere begrænset udadvendt militærindsats var i øvrigt også den tidligere præsidents mål) giver både Rusland og Kina mere “handlefrihed”. Og denne såkaldte handlefrihed vil ikke blot være USA’s, men også EU’s problem. Men det egentlige problem er, at Europa aldrig har kunnet løse sine egne alvorlige konflikter uden hjælp fra USA, og derfor er skrækscenariet for de europæiske ledere, at USA seriøst begynder at trække sig ud af sit hidtidige naturlige globale virke.

At en amerikansk præsident rusker op i EU, er særdeles klogt Men når en amerikansk præsident udviser en adfærd, som vanskeliggør hans på flere måder rimelige ønsker, og som skaber ham flere og flere uvenner både nationalt og internationalt, er det mildest talt ikke særligt klogt. Men om EU kan stå på egne ben i en mulig kommende periode med et globalt tilbagetrukket USA med et Rusland, der ønsker mere magt, og med et Kina, som via stilfærdig økonomisk formåen sikrer sig et større og større verdensmæssigt råderum, er nok det helt store spørgsmål.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Århus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her