Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Intet sted i Europa er Morten Østergaards udlændingepolitik en succes

Hvad er et regeringsalternativ værd, hvis det ikke kan svare på et af befolkningens vigtigste politiske bekymringer: udlændingepolitikken.

Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Vi har prøvet, svenskerne har prøvet det, og tyskerne er stadig i gang med at føre De Radikale og Alternativets udlændingepolitik, og det har været med meget ringe resultater. Frem er vokset en massiv etnisk underklasse med voldsomme sociale problemer. Sverige er formentlig et af de mest splittede lande i Europa just nu. Splittet både fysisk, politisk og socialt.

Det er bogstavelig talt brandfarligt, hvis man samtidig ønsker en skandinavisk velfærdsstat. Fordi den bygger på samhørighed, tillid og solidaritet mellem mennesker. Men den bygger også på pligter, ordentlighed og flid.

Vi har aldrig villet have to udgaver af Danmark. Et Danmark for de etniske danskere og et for migranterne. Et, hvor trygheden, velfærden og tilliden til hinanden er høj, og et andet, hvor utryghed, arbejdsløshed og dårligere velfærd hersker.

Vi vil ikke have et Danmark med dobbelte standarder. Et, hvor piger selv kan vælge, hvem de finder sammen med, og et andet Danmark, hvor det er mændene, der bestemmer over kvindernes liv.

Vi vil ikke have et Danmark, hvor den personlige frihed og integritet hersker, og et andet Danmark, hvor den er lagt i hænderne på mænd, klanledere, religiøse overhoveder, og jeg kunne blive ved.

De Radikale forsøger at forhindre debatten om substansen i udlændingedagsordenen, fordi Morten Østergaard har fået Dansk Folkeparti så meget på hjernen, at det er blevet den eneste rettesnor for De Radikales udlændingepolitik.

Man kommer ikke udenom, at det unægteligt er et spørgsmål om antallet, vi evner at integrere, deres muligheder for at bidrage og hvilket værdisæt, de ønsker, skal være styrende for det liv, de vil leve i Danmark.

Det sidste er svært at lovgive om, men det er efterhånden blevet soleklart, at selv om vi må acceptere, at middelalderlig og fundamentalistisk livsførelse også findes i et liberalt demokrati, så stemmer det utrolig dårligt overens med at være dansker.

For et politisk parti er en af vores sværeste opgaver lige nu, hvordan vi holder styr på tilstrømningen i en situation, hvor migrationen blot vil tage til. Undgå den splittelse andre lande er faldet i. Fastholde vores værdier, friheder og sikre, at der ikke skabes lommer og parallelsamfund af utryghed og dårligdomme.

Hvad skal vi med partier, der er bange for at forholde sig til de fundamentale forandringer, vi står overfor? Og hvad er et regeringsalternativ værd, hvis det ikke kan svare på et af befolkningens vigtigste politiske bekymringer: udlændingepolitikken.

Foruden deres had til Dansk Folkeparti, så må man spørge sig selv om, hvad det egentlig handler om for De Radikale og Alternativet?

Mener de i ramme alvor, at det er ligegyldigt, om Martin Henriksen eller Mattias Tesfaye er integrationsminister i Danmark? Vores udspil til et bæredygtigt kvotesystem, der forhindrer menneskesmuglingen over Middelhavet, er da bedre end den massedød, som overfarterne i farlige gummibåde har medført i dag.

På udviklingsområdet vil vi løfte investeringerne i Afrika massivt. Den politik får man aldrig nogensinde igennem med Dansk Folkeparti. Og hvis De Radikale og Alternativet ønsker sig mere, så bid jer dog fast til forhandlingsbordet i stedet for at melde jeres mandater ud af ligningen.

Den udlændingepolitik, Socialdemokratiet fremlagde tilbage i februar i år, kan man angribe fra mange vinkler, men at sige, at den er trukket op af DF's skuffe over nye strammerforslag, det er en løgn. Og det er den usandhed, der desværre kendetegner de to partiers angreb mod S.

Radikale: S i gang med paradigmeskift på udlændingepolitik

Derfor er det for let, når Østergaard gør Kristian Thulesen Dahls strammerkager til Mette Frederiksens problem. De Radikale forsøger at forhindre debatten om substansen i udlændingedagsordenen, fordi Morten Østergaard har fået Dansk Folkeparti så meget på hjernen, at det er blevet den eneste rettesnor for De Radikales udlændingepolitik.

Hvad er Morten Østergaard efterhånden uden Kristian Thulesen Dahl?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Folketingsvalg

Folketingskandidat: Hvad er prisen for at vinde valget på Facebook?

Asbjørn Ammitzbøll Flügge
Måske kan folketingsvalget vindes på Facebook, men jeg er ikke sikker på, at det er et valg, jeg har tillid til. For hvad er prisen ved at købe valget på Facebook?
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her