Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et toårigt grundforløb kunne klæde de unge langt bedre på til valg af ungdomsuddannelse

De unge kan lære om de forskellige studieretninger uden at skulle vælge nagelfast, om de vil gå den akademiske eller erhvervsfaglige vej.

Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Hvad er det, de kan i Norge? Det spørgsmål har været stillet meget i den seneste tid. Det er da også imponerende at se, hvordan vores naboer i nord har haft held med at skabe en større interesse for erhvervsuddannelserne.

Er deres erhvervsuddannelser mere interessante end vores? Eller giver Norge i virkeligheden bare deres unge et bedre udgangspunkt for at tage en informeret beslutning, når de vælger studieretning?

I Danmark beder vi vores unge om allerede i folkeskolen at tage stilling til, hvilken vej de vil med deres liv. Det er i grunden meget udansk at bede 14-16-årige om at tage den slags valg.

Uanset hvor egenrådig man føler sig i den alder, har man ikke et reelt grundlag for at tage den slags valg.

Gymnasiet er ikke et universalværktøj. Det er et fint udgangspunkt, hvis du vil på universitet, men hvis du finder ud af, at du vil være dyrepasser eller mekaniker, så er du ikke bedre stillet alene på grund af en gymnasial uddannelse.

Man bliver primært vejledt af forældre, lærere og vejledere, der i hovedreglen selv har taget den gymnasiale rute og ikke kender til andet. Det er ikke et angreb mod dem, for vi er alle bundne af vores egne erfaringer.

Vi sætter vores unge over for et valg, som kun få af dem reelt kan overskue konsekvenserne af, ud fra betragtninger de ikke selv har mulighed for at gøre sig. Vi fortæller dem, at hvis de er i tvivl, så er gymnasiet det sikre valg.

Men gymnasiet er ikke et universalværktøj. Det er et fint udgangspunkt, hvis du vil på universitet, men hvis du finder ud af, at du vil være dyrepasser eller mekaniker, så er du ikke bedre stillet alene på grund af en gymnasial uddannelse.

Omvendt er det heller ikke sikkert at vælge en erhvervsuddannelse, for et murersvendebrev gør ikke meget gavn, hvis du gerne vil være økonom.

Derfor er vi nødt til at give de unge det bedst mulige udgangspunkt for at vælge uddannelse, og det gør vi ved at sørge for, at de er blevet stimuleret og motiveret i alle retninger.

Minister: Erhvervsuddannelser skal gribe de unge bedre

Det er dét, de kan i Norge. De giver deres unge mulighed for at få lidt erfaring med, hvad ungdomsuddannelserne er, før de skal vælge. Hvorfor ikke drage inspiration fra det og udtænke en dansk model ud fra de norske erfaringer?

Det kunne – ligesom i Norge – være et toårigt fælles grundforløb på tværs af ungdomsuddannelserne. Et forløb, hvor de unge bliver præsenteret for forskellige mulige studieretninger uden at skulle vælge nagelfast, om de vil gå den akademiske eller erhvervsfaglige vej.

1. Hvor de får mulighed for at prøve forskellige læringsmetoder.

2. Hvor de igennem eksempelvis tre erhvervspraktikperioder kan stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og forskellige brancher.

3. Hvor de får erfaring og indsigt, der kan hjælpe dem til at tage det rigtige valg.

Efter et fælles forløb kan der følge 1-1,5 års ”specialisering”, hvor der er fokus på én retning. Her kan erhvervsuddannelserne med fordel foregå i virksomhederne frem for på skolebænken.

Hvis der ikke er mulighed for at få plads i en virksomhed, er tiden ikke spildt, for det fælles grundforløb er gennemført og bør give adgang til et bredt udvalg af videre uddannelse.

Hjælpen udebliver til ikke-uddannelsesparate elever

Det kan forhåbentligt også være med til at sætte en stopper for ”uddannelsessnobberi”, hvis ungdomsuddannelserne har et fælles grundforløb, hvor eleverne får indsigt i de forskellige studieretningers metoder og formål.

Bare det, at eleverne bliver to år ældre, kan være med til at få dem til at indse, at en erhvervsuddannelse er et ligeværdigt valg med masser af muligheder efterfølgende.

De fleste af os skifter jo job flere gange gennem livet og ender ofte med at forfølge andre karriereveje end den uddannelse, vi valgte som unge. Derfor er livslang uddannelse stadig vigtig og vil foregå på forskellige måder og forskellige steder.

Men en fælles start på ungdomsuddannelserne vil give de unge samme udgangspunkt.

Der er bred enighed om, at vi kommer til at stå med et problem på fremtidens arbejdsmarked, og at der skal ændringer til for at komme det problem i forkøbet.

Derfor er det i det mindste en refleksion værd at nærstudere den norske model og se, hvilke dele af den vi kan implementere i Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Det bedste er det godes værste fjende
Henrik Jensen
Der er en svigtende tilgang til erhvervsskoler i disse år. Vejen frem må være at smide erhvervsskolemilliarderne til Ringkøbing og Skjern – København og Nordsjælland er fortabte i uddannelsessnobberi.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.

10 år efter "Fra Thailand til Thy": Mød Mong, Kae og Sommai

Sine Plambech
Thailandske kvinder er blevet den nationalitet, som danske mænd oftest gifter sig med ud over danske kvinder.
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her