Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Storbritannien tigger på over 60 måder om at fortsætte forholdet til EU

Som en kæreste, der slår op og højtideligt proklamerer sin frihed, så er Storbritannien alligevel vendt tilbage til EU’s sengekant for grådkvalt at tigge om lov til at blive og fortsætte forholdet på over 60 forskellige måder.

En af hvidbogens favoritvendinger er "common rulebook", hvor UK foreslår, at der fremover skal være fælles regler, der dækker for EU og UK Arkivtegning: Niels Bo Bojesen

Brexit means brexit. Det har den britiske premierminister Theresa May proklameret. Hvad betyder det egentlig? Læser man hendes regerings hvidbog om de fremtidige relationer mellem UK og EU, som blev offentliggjort i sommers, så ønsker briterne på over 60 politikområder fortsat at bevare forholdet til EU. Er det, hvad brexit betyder? Så ligner det snarere en lang kærlighedserklæring.

Udadtil spiller Storbritannien rollen som EU’s ekskæreste, der siger, at forholdet ikke kan vare ved, ”og nu forlader jeg dig for at blive fri og rejse ud på verdenshavene”. I mere end to år har den britiske elsker været plaget af indre splittelser og tvivl og har haft svært ved at samle sine ting sammen for at gå oprejst ud af exitdøren.

Medie: Deadline for Brexit-aftale rykkes

Den britiske regering og exitminister Dominic Raab ønsker formelt, at Storbritannien forlader det indre marked, står udenfor EU’s toldunion, siger farvel til fri bevægelighed for personer, frigør sig fra EU’s domstol og laver nye frihandelsaftaler og partnerskaber. Og brexittilhængere, der før folkeafstemningen i juni 2016 ellers forsikrede vælgerne om, at det sandelig ville være muligt at gøre det på norsk, nægter nu, at de har lyst til det mere. For brexit skal, siger de, være noget helt nyt og unikt, der ikke er set før i verdenshistorien.

Bortset fra enkelte undtagelser ønsker man at bevare det tætte forhold og de fordele, som EU-samarbejdet giver.

Men som en kæreste, der slår op og højtideligt proklamerer sin frihed, så er Storbritannien alligevel vendt tilbage til EU’s sengekant for grådkvalt at tigge om lov til at blive og fortsætte forholdet på over 60 forskellige måder. I alle mulige stillinger. For selv om noget allerede er gået i stykker, elsker UK stadig EU dybt.

Det har aldrig været sagt så tydeligt som i hvidbogen. Bortset fra enkelte undtagelser ønsker man at bevare det tætte forhold og de fordele, som EU-samarbejdet giver. Så der er friktionsløs adgang ved grænserne, livsvilkårene beskyttes på begge sider, og der sikres nye servicearrangementer, som er i gensidig interesse. Hvis ikke det stod sort på hvidt, ville man næppe forstå rækkevidden i ordene.

Finansielle firmaer får adgang til London uden brexitaftale

En af hvidbogens favoritvendinger er common rulebook”, hvor UK foreslår, at der fremover skal være fælles regler, der dækker for EU og UK. Det vil sige i vidt omfang EU-reglerne og harmonisering af disse. Hele 44 gange nævnes ”common rulebook” som det foretrukne arrangement.

Selv om May understreger, at brexit for UK handler om at tage kontrollen tilbage, dvs. generobre national suverænitet, er ordet suverænitet blot nævnt 11 gange.

UK ønsker formelt at afbryde et 45-årigt forhold til EU, og på hjemmefronten fortæller man historien, at man snart springer ud som et suverænt væsen for at bestemme sin egen skæbne. Men reelt trygler man om at fortsætte med de fleste regler, aftaler og vaner, UK har opbygget med sin gamle EU-partner. Det er ret kompliceret, som man siger i moderne Hollywood-film, men det er virkeligt nok. Her er over 60 britiske kærlighedserklæringer til EU i hvidbogen:

1. Fælles frihandel uden friktioner.

2. Beskyttelse af virksomhedernes just-in-time-processer og fri overførsel af varer, som er udviklet over mere end 40 år i EU.

3. Fælles aftale for serviceydelser på tværs af grænserne.

4. Fælles regelværk for varer (herunder EU-harmonisering for varestandarder).

5. Fælles regelværk for fødevarer.

6. Fælles konkurrenceregler.

7. Samme statsstøtteregler.

8. UK vil opkræve EU told for varer, destineret til EU-markedet.

9. Fælles regelværk for sundheds- og sikkerhedskrav til varer.

10. EU-regler for energikrav og energimærkning af produkter.

11. Accept af standarder fastlagt af europæiske standardiseringsorganisationer.

12. Deltagelse i EU’s medicinalagentur (EMA) – dog uden stemmeret.

13. Deltagelse i EU’s kemikalieagentur (ECHA) – dog uden stemmeret.

14. Deltagelse i EU's agentur for luftfartssikkerhed (EASA) – dog uden stemmeret – så briterne stadig har fri og sikker adgang til det europæiske luftrum.

15. EU’s phytosanitære reguleringer til sikring af mennesker, dyr og planter.

16. Med i EU’s hurtige meddelelsessystem for forbrugerbeskyttelse ved fødevare- og foderulykker (RASFF).

17. Deltagelse i EU’s Rapex-system, der hurtigt advarer EU’s medlemsstater, når forbrugsvarer udgør en fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed.

18. Deltagelse i EU’s markedsovervågningssystem for tekniske produkter (ICSMS).

19. Fælles system for gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer for medarbejdere, der leverer serviceydelser på tværs af grænserne.

20. Ja til EU’s blå sygesikringsbevis for rejsende.

21. UK-accept af EU’s arbejdstagerrettigheder.

22. Tæt samarbejde med EU’s agentur for maritim sikkerhed, EMSA, om sikkerhed og forureningskontrol på havene.

23. UK-medlemskab af europæiske netværk for transmission af elektricitet (ENTSO-E).

24. Medlemskab af det europæiske netværk for transmission af gas (ENTS-G).

25. Medlemskab af den europæiske patentdomstol.

26. Associeringsaftale med Euratom for at bevare tæt samarbejde om nuklear sikkerhed.

27. UK-deltagelse i det europæiske ECURIE- og EURDEP-samarbejde om hurtig udveksling af informationer i tilfælde af radioaktive udslip og uheld.

28. Ja til den europæiske menneskeretskonvention (ECHR).

29. Deltagelse i det europæiske politisamarbejde (Europol), hvilket siges at være ”vitalt” for beskyttelse af de britiske borgeres sikkerhed.

30. UK-deltagelse i den fælles europæiske anklagemyndighed til efterforskning af grov og alvorlig grænseoverskridende kriminalitet (Eurojust).

31. UK-ønske om adgang til Schengen-grænsesamarbejdets SIS-II datasystem.

32. UK vil med i EU’s ECRIS-system for udveksling af straffedomme.

33. UK-adgang til EU’s PNR-database for gensidig udveksling og analyse af informationer om flypassagerer mistænkt for terror og organiseret kriminalitet.

34. UK-deltagelse i EU’s Prüm-samarbejde om direkte udveksling af DNA og fingeraftryk ved alvorlige forbrydelser.

35. UK vil deltage i EU’s europæiske arrestordre og udlevering af mistænkte personer.

36. UK vil med i EU’s rammeafgørelse for samarbejde mellem politi- og toldmyndigheder.

37. UK-ønske om fortsat deltagelse i EU’s efterforskningskendelse, herunder anerkendelse og udveksling af bevismateriale.

38. UK vil gerne fuldt ud deltage i EU’s rammeafgørelse om fælles efterforskningsteams (JIT).

39. Deltagelse i EU’s rumforskningsprojekter.

40. Deltagelse i det europæiske forsvarsagentur (EDA).

41. UK vil med i EU’s nye forsvarsfond (EDF).

42. UK vil med i EU’s permanente og strukturerede samarbejde om forsvar og sikkerhed (PESCO).

43. UK-deltagelse i EU’s satellitnavigationsprogram Galileo (GNSS).

44. UK-samarbejde med EU’s grænsepoliti i Frontex til afsikring af ydre europæiske grænser.

45. UK-deltagelse i EU’s Dublin-regler for asylansøgere.

46. UK-adgang til EU’s datasystem med fingeraftryk på asylansøgere (Eurodac).

47. Samarbejde med det europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed (ENISA) for at kunne imødegå cybertrusler.

48. UK-deltagelse som tredjeland i EU’s civile redningstjeneste, der fra en fælles hub i Bruxelles bekæmper og koordinerer indsatsen ved naturkatastrofer, jordskælv, oversvømmelser, skovbrande, udbrud af farlige sygdomme som Ebola etc.

49. UK-samarbejde med EU’s center for sygdomsforebyggelse og kontrol (ECDC).

50. UK-deltagelse i det europæiske center, der bekæmper narkotika og narkomisbrug (EMCDDA).

51. UK vil følge standarderne i EU’s persondataforordning (GDPR) og samarbejde tæt med de europæiske myndigheder om databeskyttelse.

52. UK-deltagelse i EU’s forsknings- og innovationsprogram (Horizon2020 og FP9) som associeret medlem, herunder med egenbetaling.

53. Fortsat deltagelse i Erasmus+ programmet for mobilitet og samarbejde i uddannelsessektoren.

54. UK-associeringsaftale med EU’s Euratom forsknings- og træningsprogram.

55. Associeringsaftale med EU’s JET- og ITER- programmer for fusionsenergi.

56. UK-deltagelse i EU’s forskningsinfrastruktur (ERIC).

57. Deltagelse i EU’s Copernicus-program for observationer af jorden fra satellitter i rummet.

58. Involvering i EU’s Creative Europe-program, der støtter kulturliv og medier.

59. Deltagelse i EU-system for beskyttelse og hjemtagelse af kulturelle objekter.

60. Deltagelse i EU’s udviklings- og bistandsprogrammer.

61. UK-accept af EU-domstolens afgørelser på områder, hvor der aftales et fælles regelværk

Listen dækker i praksis over langt flere direktiver og forordninger. Tankevækkende er det, at Storbritannien efter to års svær selvransagelse er nået frem til, at der er meget mere i EU, man ønsker at omfavne end frigøres fra. For dybest set ved May, at det vil blive meget kostbart for briterne, hvis ikke skårene på den lange liste klinkes, inden det er for sent, og UK må forlade det fælles hus uden noget at falde tilbage på den 29. marts 2019.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her