Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der er ikke frihed til at være anderledes end flertalsdanskeren

Der er ved at tegne sig et billede herhjemme af en glidebane væk fra frihedsrettighederne.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Så indskrænkes vores frihedsrettigheder igen. Danske politikere har i de senere år fået for vane via lovgivning at tvinge borgere til opføre sig på bestemte måder. Lovgivning, der går langt ind i vores privatsfære. De har fornyeligt tvunget kvinder til ikke at acceptere den tvang, der øjensynligt ligger bag deres brug af burka.

Det er jo et paradoks i sig selv, og svarer blot med mindre graverende konsekvenser til at mene, at staten har moralsk ret til at dræbe mordere, fordi de har dræbt andre. I disse dage foreslår et politisk flertal af politikere fra S, K og DF at tvinge alle til at give hånd, hvis de vil have dansk statsborgerskab. I vores udenrigspolitik kender vi også tanken om tvang.

Vi vil (uden held) via krigene i Irak og Afghanistan tvinge de irakiske og afghanske befolkninger til at acceptere et vestligt demokrati.

Der er tilsyneladende ved at tegne sig et billede af en glidebane væk fra frihedsrettighederne. Hvor er de liberale frihedselskende stemmer henne i debatten? Hvor er socialdemokraternes traditionelle stemme for menneskerettigheder og beskyttelse af de svage?

Men er der da ikke mange gode værdier i Danmark, som vi skal værne om, vil mange sikkert spørge?

Jo, og det inkluderer individets ret til at tro, tænke og leve, som det vil, bare det ikke går ud over andres rettigheder (man må f.eks. ikke slå ihjel eller stjæle, selv om man får lyst til det). Man må udleve sin egen seksualitet, uanset om man er heteroseksuel, homoseksuel eller andet.

Man må gå nøgen på stranden, have sex før ægteskabet og have mange partnere. Mænd og kvinder har frihed til at gå i henholdsvis kjole (og kilt) og bukser, hvis de ønsker det. Alt sammen noget, der var utænkeligt for ca. 100 år siden.

Vi har ret til at leve efter vores egen fortolkning af Biblen og Koranen eller slet ikke være troende. Vi må drikke og ryge os selv ihjel, hvis vi ønsker det.

Men individets rettigheder er under pres, fordi nogle borgere ønsker at tro og tænke anderledes end flertallet. Vores evne til at leve op til de individuelle frihedsrettigheder udfordres. Det er nemt at bryste sig af disse rettigheder, når alle tænker, tror og lever, som man selv gør.

Sådan er det ikke længere i Danmark, og nu har vi muligheden for at vise, at vi virkelig mener det, når vi siger, at mennesker har ret til at tro, tænke og handle, som de selv finder bedst – så længe det ikke går ud over andres rettigheder. At der med Grundtvigs ord er frihed for Loke såvel som for Thor.

Man fristes til at spørge dem, der advokerer for at bruge den nævnte tvang til at ændre anderledes tænkendes adfærd: Hvorfor ikke bare sige det, som det er? Der er ikke frihed til at være anderledes end flertalsdanskeren.

Andre skal blive som os, fordi vi mener, vi er bedre end andre, og har retten til at bestemme over, hvordan andre skal leve. At dem, der tænker i burkaforbud og håndtrykspligt, ikke vil acceptere individets rettighed til at være anderledes end dem selv.

Det er ikke den styreform, Hal Koch og andre danske demokratiikoner stod for, da de gjorde op med de totalitære styreformer før og efter krigen. Det nærmer sig derimod den afart af demokrati, der kaldes flertalsdiktatur.

En af den amerikanske forfatnings fædre og senere præsident Thomas Jefferson så allerede faren for knap 250 år siden: »Demokrati er ikke andet end pøbelvælde, hvor 51 pct. fratager de andre 49 pct. deres rettigheder.«

Derfor har vi også i Danmark skabt en række institutioner, som forsøger at sikre minoriteternes rettigheder, hvis lovgiverne underminerer dem og anvender flertalsdiktatur.

Men lovgiverne ser i de nævnte tilfælde ikke ud til at ville lytte til disse forsvar for de svages rettigheder.

Hal Koch skrev i sin bog ”Hvad er demokrati?”, at »demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemning, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse.« I dette såkaldte deliberative demokratis og Hal Kochs ånd vil det være ”rettidig omhu” at tackle de værdimæssige konflikter, som bl.a. Danmark gennemlever i disse år, med dialog, oplysning og det gode eksempel.

Man kan godt på en række områder inklusiv påklædning og håndtryk leve forskelligt og ikke kræve enshed, men blot være enige om at være uenige.

Den danske stat og det danske folk har i mange år på en række områder kunne bryste sig af at være gode eksempler til efterfølgelse via vores demokrati, tolerance og ikkevoldelige måder at løse konflikter på.

Det bliver i disse år undermineret af disse tvangspolitikker. Hvem har lyst til at følge os, når vi tvinger dem, og når vi ikke lever op til vores egne demokratiske idealer?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Sverige har ondt i demokratiet
Hans Jørgen Kirkeby
En grundlæggende ændring af hele det svenske samfund er i fuld gang på grund af den voldsomme indvandring.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.

Per Stig Møller: Her er fem ting, EU skal i gang med nu

Per Stig Møller
Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det?
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her