Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sådan vinder S valget

S kommer ikke uden om at forholde sig kritisk til udlændingepolitikken. Socialdemokratiets DF-inspirerede udlændingepolitik rider partiet som en mare.

Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tilsyneladende er Socialdemokratiet i disse uger og måneder ved at sætte en ellers stensikker valgsejr over styr. Partiformandens troværdighed styrtdykker – ifølge Børsen svarede 58 pct. i 2015, at Mette Frederiksen var den mest troværdige statsministerkandidat. I dag er det blot 35 pct. Samtidig er rød blok i total opløsning og reelt ikke eksisterende.

Risikoen er, at statsministeren bliver fristet over evne og trykker på valgknappen. Og at de mange vælgere, der vakler mellem rød og blå blok, tænker: Det syndige rod i ”rød blok” gider vi ikke. Lad os gøre gode tider bedre med Lars Løkke Rasmussen. Med alle hans mangler og fejl ufortalt er han trods alt en habil og stabil rorgænger.

Men formentlig kommer valget først til foråret. Der er derfor stadig tid til at vende udvikling og sikre Socialdemokratiet fire år i regering. Her nogle forslag og en advarsel:

Slagskyggen, fra sidst S sad i regering, falder tungt over partiet. Mange vælgere har ikke glemt, hvorledes partiet løb fra alle valgløfterne. Ja, endte med at føre mere blå politik end de blå. Det Danmark, Socialdemokratiet efterlod i 2015, var mere ulig, end det Danmark, partiet overtog i 2011.

Mette Frederiksen: Uenigheder på udlændingeområdet er reelle

S bør derfor klart tilkendegive, at partiet denne gang vil den sociale tryghed. Et konkret eksempel: I stedet for at fedtspille, når det gælder kontanthjælpsloftet, bør S klart tilkendegive, at partiet vil afskaffe loftet, som sender tusinder af familier og børn i fattigdom.

Socialdemokratiet er nødt til at tage provinsen alvorligt. Dansk Folkepartis fremgang ved sidste valg skyldes bl.a. en protest imod og afmagtsfølelse over det københavnske kulturborgerskab.

Det er nemt at kritisere regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Men Løkke Rasmussen gør dog noget.

S bør selv lancere en samlet strategi for et Danmark i bedre geografisk balance: udflytte uddannelsesinstitutioner, satse kulturelt på provinsen, ændre skattereglerne, så f.eks. sommerhusejere også betaler skat i den kommune, hvor sommerhuset ligger, og styrke den digitale infrastruktur i hele landet.

S kommer ikke uden om at forholde sig (selv)kritisk til udlændingepolitikken. Socialdemokratiets DF-inspirerede udlændingepolitik rider partiet som en mare.

Den har givet splid internt; jf. at S-folketingsmedlemmer i folketingssalen har stemt imod partilinjen i bl.a. spørgsmålet om burkaforbud og kvoteflygtninge. Og S-regionsformændene har lagt afstand til partiets ønske om gebyr på adgangen til sundhedsydelser for ikke-dansktalende. Samtidig har den outrerede udlændingepolitik skabt kaos i det, der tidligere var rød blok. Alt ligger i ruiner.

Misforstå mig ikke: Naturligvis skal S holde fast i en stram udlændingepolitik. Den støttes af 80 pct. af befolkningen og har et overvældende flertal bag sig i Folketinget.

Problemet er de mere ekstreme dele af Socialdemokratiets udlændingepolitik, som ikke nævneværdigt påvirker antallet flygtninge her til lands, men er ren symbolpolitik: afvisning af kvoteflygtninge, burkaforbud, smykkelov, tvungen vuggestue, oprettelse af interneringslejre for flygtninge, afgift på tolkning i forbindelse med lægebehandling, afvisning af uledsagede flygtningebørn ved Danmarks grænse etc.

Tiltag, der alene har til formål at genere, nedgøre og ekskludere mennesker med en anden baggrund.

For Dansk Folkeparti er det ikke noget problem at føre en sådan politik – det er partiets raison detre. Men for Socialdemokratiet er det dybt utroværdigt. Det strider mod partiets dna. Masser af mennesker kan ikke længere genkende Ankers og Aukens socialdemokrati.

Debat: Martin Henriksen bestemmer dansk udlændingepolitik, når Uffe Elbæk har storhedsvanvid

Hvad kan gøres? Socialdemokratiet bør snarest melde ud, at partiet – selvfølgelig – står fast på en stram udlændingepolitik. Men at Socialdemokratiet er parat til at revurdere de nævnte mere outrerede tiltag. Mette Frederiksen har allerede en gang demonstreret, at hun er i stand til at foretage en kovending i udlændingepolitikken, så naturligvis kan partiformanden tillade sig at justere politikken.

Til slut en advarsel: S skal lade være med at bruge EU som syndebuk for alskens synder og ulykker. Socialdemokratiets nuværende EU-skepsis vil ganske vist kunne lette vejen mod en S-DF-regering, og kursen er givetvis populær.

Men prisen bliver høj, og Socialdemokratiet bør i stedet helhjertet bekende sig til det europæiske samarbejde, som er i grundlæggende dansk politisk og økonomisk interesse. Det vil bl.a. og ikke mindst sige arbejde aktivt for en afskaffelse af de danske EU-forbehold. Det vil samtidig signalere, at Socialdemokratiet faktisk tør mene noget – også selv om holdningen ikke udspringer af den seneste meningsmåling.

En sådan offensiv strategi vil kunne skabe begejstring for det socialdemokratiske projekt – en begejstring, der i dag er aldeles fraværende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Folketingsvalg

Folketingskandidat: Hvad er prisen for at vinde valget på Facebook?

Asbjørn Ammitzbøll Flügge
Måske kan folketingsvalget vindes på Facebook, men jeg er ikke sikker på, at det er et valg, jeg har tillid til. For hvad er prisen ved at købe valget på Facebook?
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her